Egtvedpigens grufulde hemmelighed: Jeg blev sendt på genopdragelse 4.64/5 (14)

Hun var blevet for nordisk. Hun gik i snoreskørt og bar bælteplade. Derfor sendte Egtvedpigens forældre hende tilbage til Schwarzwald på genopdragelse. Nu har hun viet sit liv til at bekæmpe negativ social kontrol af kvinder.

Siden forskere afslørede, at Egtvedpigen stammede fra Tyskland, har de undret sig over, hvorfor hun foretog hele to rejser mellem Egtved og hendes oprindelige hjemland i Schwarzwald.

Hidtil har Egtvedpigen forholdt sig tavs, men nu står hun frem i Satyren og afslører sin forfærdelige hemmelighed:  Hun blev sendt på genopdragelse.

Egtvedpigen forklarer, at hendes forældre syntes hun var blevet for nordisk. Deres datter skulle ikke gå i snoreskørt, vise navle og bære store prangende bælteplader som en anden danserinde, mente hendes far. Og hendes mor tog hans parti.

– Men jeg fortalte dem, at jeg er en ung frigjort og integreret kvinde, så det skulle de ikke bestemme, siger Egtvedpigen.

Forbød hende at gå i snoreskørt

Vi møder hende hos den familie i Egtved, der har givet den 16 årige pige husly, siden hun flygtede fra sine forældre.

Mine forældre kan slet ikke rumme soldyrkelsen og det frisind, som præger bronzealderen heroppe. De hader, at jeg danser til moderne lurmusik i stedet for Schwarzwaldsk umpa-umpa-lur

Egtvedpigen beretter, at hun sammen med sine forældre kom til Danmark for et par år siden som nogle af de gedehyrder, danske høvdinge inviterede herop fra Schwarzwald for at passe geder og får på den magre hede.

Der har de dannet deres eget parallelsamfund, hvor de lever efter deres egne regler.

Hendes opvækst var præget af streng nøjsomhed. der var strikse regler for hendes påklædning, og hvem hun måtte mødes med. Det ligger dybt i deres kultur, som er meget gammeldags og intolerant.

– Mine forældre kan slet ikke rumme soldyrkelsen og det frisind, som præger bronzealderen heroppe. De hader, at jeg danser til moderne lurmusik i stedet for schwarzwaldsk umpa-umpa-lur, fortæller Egtvedpigen.

Derfor så hendes forældre misbilligende til i takt med at den unge pige lynhurtigt tillagde sig nordiske vaner.

–  De blev sindssygt vrede over, at jeg skar håret kort, men det blev værre, da jeg fik mit første snoreskørt, fortæller hun med grødet stemme.

– Mine forældre blev også rasende, da de fandt ud af, at jeg havde mødt en dreng. De forbød mig at se ham, men jeg sneg mig til at mødes med ham alligevel, siger hun, mens en tåre løber ned ad hendes kind ved tanken og den kæreste, hun mistede.

Han havde vist hende nogle helleristninger med topløse badut-springende kvinder og nøgne mænd, der trutter i lur. Det blev dråben. Egtvedpigens forældre fik nok af hendes nordiske frigørelse og spærrede hende inde. Da nogle af familiens venner kort efter skulle til Schwarzwald, tog de hende med.

Genopdraget af fjerne slægtninge

Hun opholdt sig hos fjerne slægtninge i det fattige og tilbagestående Schwarzwald. De tvang hende til at gå i den traditionelle heldækkende kvindedragt. Hun skulle også bære den meget særprægede hovedbeklædning, som er en flad hat med en masse påsyede store røde kugler.

Egtvedpigen fortæller, at hun lignede et fad med røde æbler, og hun mindes med et sagtmodigt smil sin korte lykke med sin danske kæreste.

Ingen skal have ondt af mig. Jeg føler mig stærkere end nogensinde. Jeg nægter at bøje nakken for patriarkatet og dets maskulin-normative strukturelle sexisme

– Han var så flot i sin kappe, og hans hat med de mange guldspiraler strålede som solen. Han fortalte mig, hvor yndefuld jeg var i mit snoreskørt, og hvordan min store skinnende bælteplade gjorde mig så smuk som solen, siger Egtvedpigen.

Hun valgte at gøre som hun fik besked på. Hun hyklede dagligt for at få genopdragelsen overstået, så hun kunne komme hjem til heden og sin danske kæreste.

Vil ikke ses som offer

Efter seks månecyklusser var hendes lidelser forbi, og hun vendte hjem. Men hendes glæde blev kort. Mens hun var væk fra ghettoen på heden, havde hendes forældre arrangeret ægteskab med en fjern fætter.

– Mine forældre var glade for at se mig igen, og jeg spillede den velopdragne datter, men hele tiden tænkte jeg på at stikke af. Det det var hårdt. Jeg holder af mine forældre, men jeg vil ikke giftes med en gammel tandløs fætter, som vil holde mig indespærret resten af mine dag, siger hun.

Derfor stak hun en aften af. Hun strejfede omkring, indtil en familie i Egtved gav hende husly og tog sig af hende.

Selv om Egtvedpigens skæbne er hård, nægter hun at se sig selv som et offer.

– Ingen skal have ondt af mig. Jeg føler mig stærkere end nogensinde. Jeg nægter at bøje nakken for patriarkatet og dets maskulin-normative strukturelle sexisme, siger den stolte unge kvinde.

Hun har nu viet sit liv til at hjælpe sine undertrykte medsøstre ud af et liv i negativ social kontrol og sikre dem samme rettigheder som nordiske kvinder.

Foto: Egtvedpigen yderst til højre sammen med sin plejefamilie. Hun vil slås for bronzealderkvinders rettigheder. Foto Sagnlandet Lejre.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Egtvedpigens grufulde hemmelighed: Jeg blev sendt på genopdragelse"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*