Neandertaleren GRONK giver grilltips til en hyggelig sommeraften 4.53/5 (15)

Neandertaleren GRONK

Sommertid er grilltid, men hvordan steger man en god bøf af urokse og tilbereder en fyldt helstegt mammut. Satyren giver dig eksklusive ekspertråd fra chef de cuisine og mestergrillkokken over dem alle, Neandertaleren GRONK.

Noget af det bedste ved en danske sommer er de lange lyse aftener. De er som skabt til hygge med venner og familie, lidt hvidvin på terrassen og lækkert kød på grillen.

Men hvordan steger man den perfekte bøf på grillen, og hvad er bedst gas eller trækul? Vi har talt med den verdenskendte grillkok, Neandertaleren GRONK, som øser ud af mere end 500.000 års erfaring.

– Fortæl mig GRONK, hvad er det første man gør, hvis man vil stege et stykke godt kød?

– LAV STOR BÅL.

– Det lyder godt, GRONK. Og så lægger man kødet på?

– NEJ! BÅL BRÆND NED FØRST!

– Okay, og så lægger man sin steak på?

– UDTALE IKKE STIIIIK! DET HEDDE STÆÆÆJK! GRONK FÅ ONDT I ØRER!

– Undskyld, GRONK. Hvor længe skal den stege?

– RØD FÅ FOR LIDT! SORT FÅ FOR MEGET!

– Gælder det også minutbøffer, som jeg har hørt er den bedste udskæring på en urokse?

– STOP!  DÅRLIG VITS!

– Hvad anbefaler du af kød til en stille aften i kernefamiliens skød?

– GOK LILLE DYR!

– Hvad så hvis de nærmeste venner kigger forbi hulen?

– GOK STOR DYR!

– Hvis nu hele Hulepindsvine-klanen kommer til party i grotten?

– GOK MAMMUT!

– Jeg har hørt, at dit speciale er fyldt helstegt mammut. Hvordan laver man sådan en i parcelhushavens udekøkken?

– FYLDE GRÆSHOP I SNESPURV! FYLDE SNESPURV I GEDDEFISK! FYLDE GEDDEFISK I RENSDYR! FYLDE RENSDYR I MAMMUT! STEGE I TRE FULDMÅNER!

– Det lyder vildt lækker, men er den ikke lidt tung at vende.

– NEJ. RING KRANBIL!

– Hvilken vin anbefaler du til maden?

– GRONK ELSKE CHATEAU COMBE GRENAL 56.692 BC OG CHATEAU ABRI 132.457 BC. BEDST ÅRGANG I DORDOGNE!

– Du er jo kendt for at anbefale bål, men hvad synes du om Weber?

– MAX WEBER MEGET SVÆR! GRONK LÆSE! MEN GRONK IKKE FORSTÅ!

– Åh undskyld, GRONK. Jeg mener, hvad synes du om Weber-grill?

– WEBER GRILL FOR HOMOER!

– Aj altså, GRONK. Nu må du stoppe med dine sexistiske og homofobiske fordomme.

– GRONK MENE HOMO SOM DIN ART!

– Nå sådan, altså Weber-grill er for Homo Sapiens. Hvad så med gasgrill, er det noget du bruger?

– PUHA AD! GRONK IKKE LAVE MAD PÅ PRUTLUFT! DET SIGE STORT BANG!

– En sådan hyggelig middag skal vel rundes af med lidt sødt. Indvi os i din favoritdessert.

– GLETSJER IS! NAM NAM. PAS PÅ. IKKE SPISE GUL GLETSJER IS!

– Lige til sidst, GRONK. I dag er der mange, som ikke spiser kød og lever som veganere. Hvad slags grønt kan du anbefale?

– SPISE GRØNT? BVADR! GRONK IKKE SNEHARE! IKKE SPISE KØD DUMT! VEGANER UDDØ SOM AUSTRALI… AVSDRALU… ADSTRALIU… SOM DUM GRIM ABE LUCY.

Satyren interviewede Neandertaleren GRONK i foråret i hans trestjernede Michelin restaurant Les Trois Mousterien i Lascaux. Det var inden sommertørken og det deraf følgende grillforbud. Men den verdenskendte chef de cuisine oplyser, at det hele også smager godt i rå tilstand.

Tegning: Mester Ictum.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Neandertaleren GRONK giver grilltips til en hyggelig sommeraften"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*