De Vestindiske øer vil købe Danmark tilbage 4.45/5 (11)

Et kontant tilbud fra Dansk Vestindien om tilbagekøb af Danmark er landet på statsministerens bord. Umiddelbart er der kun råd til at købe Langeland, som skifter navn til Saint Long Island.

De Dansk Vestindiske Øer kan blive genforenet med Danmark. Det er nemlig lykkedes for en gruppe dedikererede borgere på Sank Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas at rejse midler nok til at købe udvalgte dele af Danmark tilbage.

Bag initiativet står bevægelsen REUNITE, der sammen med en gruppe rigmænd har gennemført en indsamling.

Talskvinde for REUNITE, Queen Precious Charlot-Amalia forklarer, at der i den gamle danske koloni længe har været et ønske om at genforene Danmark med den gamle koloni.

– Vi har fulgt med i medierne og ser med stigende bekymring på, hvordan Danmark bliver mere og mere tilknappet og mindre og mindre åben over for verdens mangfoldighed. Det synes vi et synd. Derfor vil vi købe Danmark tilbage og på den måde yde I-landshjælp, siger Queen Precious Charlot-Amalia.

Vi kan hjælpe danskerne med at håndtere hverdagens problemer med skoleintra, shorts på arbejde og kassekøer i Netto, siger Queen Precious Charlot-Amalia

Hun fortæller videre, at REUNITE har en Marshal-hjælpepakke klar til Danmark. Den effektueres, så snart købet er gået igennem.

– Hjælpepakken består blandt andet af karneval og polkalypso på AOF samt kurser i at smile til verden, selv om orkaner og jordskælv vælter alt omkring dig, og ingen giver en tøddel. Det har vi stor erfaring med. Vi kan hjælpe danskerne med at håndtere hverdagens problemer med skoleintra, shorts på arbejde og kassekøer i Netto, siger Queen Precious Charlot-Amalia.

REUNITE har af den amerikanske stat fået lovning på 25 millioner dollars. Det er det beløb, USA betalte for de tre danske øer i 1917. Med med renters rente og bonus, løber det op i adskillige milliarder kroner.

Kun råd til Langeland

Forleden rettede REUNITE så en formel henvendelse til den danske stat med tilbud om tilbagekøb af Kongeriget Danmark.

Men man kommer ikke langt for 25 millioner dollars. Selv med renters rente, bonus og indsamlede rigmandsmillioner er der ikke råd til meget mere end Langeland. Det konkulderer Finansministeriets Central for Beregning af Køb og Salg af Kolonier og andre Perifere Landområder, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat til at vurdere det vestindiske købstilbud.

Købet skal fejres ved en stor fest på torvet i Rudkøbing. Her vil den vestindiske guvernør, iført Peter von Scholtens gallauniform, erklære øboerne for frie

Statsministeren er med på at sælge Langeland. Han finder den samfundsøkonomiske gevinst ved et salg så stor, at vestinderne får Ærø med i købet.

– Jeg er altid meget åben for at sælge ud, hvis jeg kan se min fordel i det. Derfor har regeringen og jeg overvejet tilbuddet grundigt og kommet til den erkendelse, at vi ikke kan lade vestinderne købe hele Danmark tilbage, men de kan købe udvalgte områder, siger Lars Løkke Rasmussen, der af familiemæssige årsager garanterer, at Færøerne ikke står på salgslisten.

Skifter navn til saint Long island

Dansk Folkeparti er som udgangspunkt imod at afhænde Langeland og Ærø. Partiets koloni- og landistriktsordfører Martin Henriksen forklarer, at udkantsdanmark er partiets kerneland, men samtidig vil DF gå langt for, at Dansk Vestindien igen bliver en del af kongeriget, og så længe vestinderne vil give hånd på aftalen, bakker DF op om regeringens beslutning.

I Dansk Vestindien er glæden over den danske imødekommenhed stor.

– Vi ser frem til at gennemføre første skridt i genforeningen med Danmark. Selv om det kun er Langeland og Ærø, så skal vi jo begynde et sted, og har lidt også ret, erklærer Queen Precious Charlot-Amalia.

Købet skal fejres ved en stor fest på torvet i Rudkøbing. Her vil den vestindiske guvernør, iført Peter von Scholtens gallauniform, erklære øboerne for frie. Samtidig skifter øerne navn til Saint Long Island og Saint Aero.

Foto: Wikimedia Commons

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "De Vestindiske øer vil købe Danmark tilbage"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*