Vor alle sammes moderlige ophav, Australopithecinen Lucy, vil ikke kendes ved os. Hun mener det gik galt, allerede da Homo Erectus begyndte at lege med ild.
– Det var slet ikke det, jeg have forestillet mig. Jeg fralægger mig ethvert ansvar for det menneskeheden har udviklet sig til. Det er løbet helt løbsk, og jeg skammer mig over mine efterkommeres opførsel.
Ordene kommer fra en spinkel behåret kvinde på lidt over en meters højde. Ord er nu så meget sagt. Der er tale om halslyde og fagter, som en gorillatolk fra Givskud Zoo oversætter.
Kvindes navn er ikke til at udtale, så vi kalder hende for nemheds skyld ved hendes evolutionære kunstnernavn Lucy. Hun er en midaldrende Australopithecus og stammoder til hele menneskeheden såvel nulevende som uddøde arter.
Men det er hun er ikke stolt af.
– Nej, det er jeg ved en stinkende hyænelort ikke, og jeg fortryder, at jeg overhovedet fik unger, siger Lucy.
Det begyndte godt
Hun fortæller, at det ellers gik meget for fire millioner år siden, da hun og hendes artsfæller tussede rundt og hyggede sig på den afrikanske savanne.
– Det var dengang en ærlig Australopithecus kunne klare dagen og vejen med en pind, et termitbo og et solmodnet ådsel, sukker Lucy.
Hun forklarer, at det begyndte at skride, da en flok Homo Erectus fandt på at bruge ild og benytte flintredskaber. Allerede der løb teknologien så småt løbsk, slår Lucy fast, og det blev ikke bedre af, at de forlod Afrika og rejste ud.
– Afrika var åbenbart alt for lille og slet ikke fint nok til sådan en flok forvorpne flottenhejmere, som straks skulle underlægge sig hele verden og bringe ild og håndkiler ud i den fjerneste afkrog, siger en hoverystende Lucy.
Lucy coacher Greta Thunberg
Helt galt gik det ifølge Lucy da de mageligt anlagte neandertalere ville bo i hule, og da deres curling-fætre Homo Sapiens begyndte at dyrke jorden, flytte sammen i byer og opfinde jernet, var menneskeheden fortabt.
– De har spredt sig overalt, ryddet alt og smadret kloden i en grådig tilfredsstillelse af deres behov, og jeg har jeg brugt meget tid på at forklare chimpanser og gorillaer i min omgangskreds, at det ikke er min skyld, siger Lucy.
Om der er håb for nutidens menneskehed er hun i tvivl om, men hun ser bevægelse i den rigtige retning, når insektfarme skyder op, og deltagerne i DR’s tv-serie Alene i vildmarken gør sig deres erfaringer.
– De skvadderhoveder er ynkelige at se på. De ville ikke overleve en eftermiddag på savannen, men de gør trods alt et forsøg på at finde tilbage til en naturlig tilstand, siger Lucy, der har større tiltro Greta Thunberg, som hun har coachet i en årrække.
Foto: Carlos Lorenzo. Flickr.
Be the first to comment on "Abemennesket Lucy: Jeg fralægger mig alt ansvar for menneskeheden"