Unikt fund gjort på Moesgaard Museum kan ende som verdensarv

Arkæologer har undersøgt en skurvogn fundet under oprydning på Moesgaard. Det kan give os ny viden om fortiden og kan ende som verdensarv.

Arkæologer fra Moesgaard Museum har svært ved at få armene ned, efter de i december gjorde et vigtigt fund.

– Vi har fundet en reel tidslomme med en lang række unikke genstande. De kan give os afgørende ny viden om fortiden, siger Moesgaard Museums direktør Mads Kähler Holst til Satyren.

Fundet blev gjort, da museets tekniske personale ryddede op i en lade i forbindelse med rømningen af en ejendom, der blev brugt af museet fra 1972 til 1996, og som siden har stået ubrugt hen.

Skjult under bunker af møbler og spande med indtørret maling og udtjente bildæk fandt personalet en mandskabsvogn. Den har stået uberørt hen siden 1988. Vognen har været brugt af fortidens arkæologer under en lang række udgravninger.

– Arkæologer er jo kendt for deres rodede og møgbeskidte skurvogne, så vognen og især dens unikke indhold giver os et enestående indblik i hverdagslivet i Schlüter-Danmark under afslutningen af den kolde krig, siger Mads Kähler Holst.

Forskningsprojekt på vej

Ud over at indeholde stadig halvfyldte tøjskabe rummer skurvognen adskillige affaldslag bestående af blandt andet mudder, bagerposer og tætskrevne fundsedler.

Museet har tilknyttet André Mortensen, der nu er i gang med at samle materiale til en ph.d. om vognen. Han vurderer, at den efter alt at dømme vil ende på UNESCO’s liste over verdensarv på grund af de mange unikke fund, der utvetydigt tilhører en postvikingetids-neoantik era.

– Fundene i denne vogn er så unikke, at det påkalder sig hele verdens opmærksomhed. Jeg har således hørt fra forskere fra hele verden, der er forbløffede over vores held, siger han.

Han peger på, at der er tale om en helt særlig tid, hvor samfundet ændrede sig. Eksempelvis er der i vognen både fundet et nåle-badge fra Venstresocialisterne, en plakat fra Ugens Rapport og et avisudklip med et billede af Bertel Haarder, hvorpå nogen havde tegnet hugtænder, og det kan være tegn på en særlig Bertel Haarder kult.

Spor fra fattigfirserne

André Mortensen oplyser at, selvom der findes mange tegn på en tilknytning til venstrefløjen i skurvognen, så er der dog også tegn, der peger den modsatte vej. Eksempelvis har datidens mandskab drukket øl af mærket Carlsberg, og ikke hverken Tuborg eller lokal øl fra Ceres.

Trods de dyre øl, så er der mange tegn på fattigfirsernes udpining og forarmelse.

– Selvom vi finder mange tegn på dagliglivet, er der ikke efterladt mange spor efter overflod. Eksempelvis er alle ølflasker tømt, og selvom vi finder mange spor efter tobaksrygning, så er det ikke lykkedes os at finde så meget som en halvfyldt pakke krøllet Grøn Cecil liggende i et hjørne af skurvognen. De har tilsyneladende udnyttet deres ressourcer til fulde, siger han.

Den Gamle By misundelig

André Mortensen fremhæver også fundet af en halvt fyldt flaske gammel dansk. Den var forsøgt skjult bag køleskabet, som et bevis på et hårdt liv.

– At man har valgt at skjule flasken på denne måde afslører en frygt for tyveri. Man har altså ønsket at sikre denne dyrebare flaske over for indtrængende ransmænd, siger han.

Museumsdirektør Mads Kähler Holst vurderer, at mandskabsvognen kan bane vej for en permanent udstilling på museet, som vil gøre Den Gamle By grøn af misundelse.

– Med denne vogn kan vi udlede helt unik viden om dagliglivet i en helt afgørende epoke af verdenshistorien. Det er svært at forestille sig i dag, hvordan disse fortidsmennesker tænkte, men vi kan i hvert fald kortlægge en stor del af deres dagligdag, siger han.

Foto: Ubahnverleih Dresden.