Ny viden trækker tæppet væk under Skjoldungerne: Lejre var nordens Olympia 4.64/5 (14)

Helt ny viden skyder teorien om Lejre som kongesæde ned. I virkeligheden blev hallerne brugt til internationale sportsstævner, viser ny forskning.

– Se hallens form ovenfra. De store stolper langs kanterne og de sorte plamager i enderne? Synes du mest det ligner en bygning eller en kalahabane?

Sådan siger udgravningsleder Morten Nadjasen. Som led i et storstilet forskningsprojekt gennemført med støtte fra Den Sjællandske Fond til Almene Faarmaal trækker han nu tæppet væk under den bestående forskning omkring hal-anlæggene i Lejre.

For selvom udtalelsen er sagt med et smil, så er det den veldokumenterede konklusion i et helt nyt, omfattende arkæologisk studie: Lejre var i virkeligheden ikke noget kongesæde eller offersted i jernalderen. Det var i stedet en hellig sportsplads, hvor atleter fra hele verden mødtes i fredelig kappestrid gennem store dele af jernalderen.

Nordens Olympiske Lege

De sidste olympiske lege blev afholdt i Grækenland i år 393 efter vor tidsregning. Derefter lykkedes det de kristne magthavere i Rom at få afskaffet den flere århundreder gamle, hedenske tradition.

– Det er ret præcist samtidig med, at de første anlæg blev bygget i Lejre. Vores antagelse var, at germanske krigere havde taget traditionen med sig, og oprettede deres eget, alternative Olympia på Sjælland. Og det er den tese, som vi nu har haft held med at bevise, siger Morten Nadjasen.

I Lejre er blandt andet fundet spor efter løbebaner, Skibsformede baner til spydkast og en række høje, der er brugt til et fortidigt petanque-lignende spil. Der er endda fundet spor af det, der kan være en dansk version af en helodrom, og rækkerne af stolpehuller, der tidligere blev fortolket som kongshaller, bliver nu i stedet tolket som baner til hjernespillet Mancala, en tidlig version af det moderne Kalaha. 

Spor i Lejre-området bestyrker teorien

Der er fundet rester af fortidigt DNA, der bærer markører fra en lang række steder i den germanske verden. Desuden tyder strontiumisotopanalyser af knoglefund i området, at i hvert fald både indfødte, nordamerikanske indianere og Hankinesere har medvirket i legene.

– Vi ved ikke ret meget om disse sportslege endnu. Men analyser gjort i den store mængde affaldsgruber i området tyder på, at de er blevet afholdt hvert niende år, og har efter alt at dømme haft 99 deltagere, foruden deres trænere og supportere fra hjemlandene, siger Morten Nadjasen.

Han vil i et kommende forskningsinitiativ se på, om en række andre halanlæg i blandt andet Gudme, Tissø og Fuglebjerg tilsvarende er en form for lokale eller regionale sportsanlæg.

– Det er sjovt, at vi igennem alle disse år på et ret tyndt grundlag har tolket haller som en blanding mellem lokale magtcentre, templer og forsamlingshuse. De er fundtomme, og der er intet, der støtter den tolkning. Det er som at se sjove dyr, når man ser på skyer eller smilende mennesker, når man tager en rorschach-test. Derimod er der masser af beviser for, at det er sportsanlæg, siger han, og fremhæver blandt andet fundet af en række jernlersten, der menes brugt til Mancala.

Slettet fra historien

Teorien om Lejre som sportsanlæg er i faglige kredse blevet mødt af skepsis fra en række etablerede historikere. Legene på Sjælland er modsat de antikke olympiske lege ikke er omtalt i skriftlige kilder. Der er dog en helt naturlig forklaring på dette, lyder det fra Morten Nadjasen.

– De kristne vandt historieskrivningen i Danmark. De var ikke villige til at opgive fortællingen om deres store pave, der lukkede de hedenske olympiske lege. Derfor valgte de i stedet at finde på nogle fantasihistorier om fortidige konger i stedet for at fortælle historien, som den var, siger han.

Foto: Den Magelige Magister.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Ny viden trækker tæppet væk under Skjoldungerne: Lejre var nordens Olympia"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*