Efterretningstjeneste opgiver at genskabe afgørende beskeder fra kongeopgør 4.86/5 (14)

Forsvarets Efterretningstjeneste opgiver at genskabe en række afgørende beskeder fra kongeopgøret i midten af 1100-tallet, hvor Svend Knud og Valdemar kæmpede om magten.

– Det er håbløst. Beskederne er væk. Og selv hvis de skulle blive fundet, så har vi ingen ansat, der kan tyde deres halvtyske ævl.

Så kontant er beskeden fra pressemedarbejder Anders Jæger i Forsvarets Efterretningstjeneste, der de seneste 93 år har arbejdet på at genskabe en række beskeder fra det store kongeopgør i 1100-tallet, hvor Svend, Knud og Valdemar kæmpede om magten i Danmark.

Især beskeder sendt af sejrherren Valdemar Den Store anses for at være afgørende for blandt andet at udrede en række forhold i konflikten, der er dårligt belyst.

Det var et politisk flertal i Landstinget i Rigsdagen, der i 1927 pålagde Generalstabens Efterretningssektion, forgængeren til Forsvarets Efterretningstjeneste, at genskabe de mange forsvundne beskeder. Formålet var at kaste lys over det beskidte magtopgør, der endte med at koste både Svend og Knud livet.

– Det er bare en gammel lorteopgave, som nogle tosser fandt på at give os for snart 100 år siden. Det kan vi virkelig ikke bruge ressourcer på i dag, siger Anders Jæger, og skamroser Forsvarets Efterretningstjenestes aktuelle indsats i Ukraine. Han understreger, at han er anonym, og at samtalen foregår udenfor citat.

Hvad lavede Barbarossa?

Landstinget håbede i 1927 på, at Svends og Valdemars rolle i blandt andet Blodgildet i Roskilde kunne blive bedre belyst, ligesom de håbede at kunne belyse Frederik Barbarossas rolle i det danske trekantsdrama.

Den danske retsantropolog og amatørhistoriker Peter Jensen beklager i skarpe vendinger udmeldingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

– Det er at kaste håndklædet i ringen. Det her er ikke bare nogle ligegyldige hadbeskeder sendt af en utålmodig og sprogligt uopdragen departementschef. Det er beskeder, der kan ændre hele vores opfattelse af Danmarkshistorien, og de sidste 668 års danske kongerække. Meget tyder på, at både Svend og Knud i virkeligheden havde et større krav på den danske trone end Valdemar, siger han.

– I det mindste kunne de have fundet en gammel blyplade i Skt. Bendts Kirke i Ringsted, der kunne kaste lys over den her særlige problemstilling. Men de gad ikke komme ud af Kastellet. Nu finder vi nok aldrig ud af, hvad der skete, tilføjer han med en passiv-aggressiv attitude.

Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser, at der siden 1927 fast har været fire medarbejdere tilknyttet opgaven. Under Danmarks besættelse 1940-1945 gik medarbejderne under jorden, men fortsatte alligevel angiveligt med deres efterforskning, der nu er mundet ud i ingenting.

Illustration: Sächsische Weltchronik, Forschungsbibliothek Gotha.