Bataljemaler redet ned under angreb: Nu er hans værk fuldendt 4.85/5 (13)

Den kendte bataljemaler Lady Butler har færdiggjort en afdød kollegas værk. Han blev redet ned og dræbt under Royal Scots Greys’ angreb ved Waterloo.

– Det var en ulykke. Den slags sker, når man gør alt for at fange det perfekte motiv og den rette vinkel. Det er en erhvervsrisiko evigt forbundet med bataljemalerens livsfarlige profession.

Ordene kommer fra kunstneren og slagmaleriets dronning, Lady Butler. Satyren besøger hende i hendes atelier, hvor hun er ved at lægge sidste hånd på en ukendt malers ufuldendte værk påbegyndt under slaget ved Waterloo.

Motivet forestiller det øjeblik, hvor kavaleriregimentet Royal Scots Greys rider frem mod franskmændene. Uheldigvis stod maleren i vejen for de galoperende heste. Det kostede ham livet.

– Han var et stort talent, og han var lynhurtig med kul og blok. Hans skitse er knivskarp, og ridset sikkert ned på den korte tid, han havde til rådighed. Jeg er dybt imponeret, siger Lady Butler.

Omtalt i dagbog

Ingen ved, hvem den dræbte maler var. Hans navn er ukendt, men i sin dagbog nedfældede Major Tom, som deltog i regimentets angreb, begivenheden.

Ifølge majorens dagbog blev maleren observeret i forskellige brændpunkter under det flere dage lange slag. Klædt i hvid kittel og alpehue med staffeli og lærreder stod han helt roligt og malede, mens kugler og drueskud fløj ham om ørerne, skriver majoren.

Major Tom beretter, hvordan både de franske og britiske styrker respekterede maleren og høfligt undveg ham under kamphandlingerne. Enkelte standsede endog op og poserede for ham, mens andre kiggede kunstneren over skulderen og med kendermine betragtede hvad der stod på staffeliet eller sneg sig til at kigge på hans skitseblok.

Det kom endda så vidt, at en fransk oberst fra den gamle garde og en britisk officer udfordrede hinanden til duel efter et hidsigt skænderi om en detalje på lærredet og uenighed om kunstens transformerende kraft og æstetiske forpligtelse.

Døde med et kækt smil

Om kunstnerens død skriver majoren, at hans regiment havde fået strenge ordrer fra Mørbraden (hertugen af Wellington, red.) om med dødsforagt at imødegå franskmændene. Regimentets chef gav ordre til at undsætte et skotsk infanteriregiment som var havnet i en svær knibe.

Mens kavaleristerne formede geled, havde maleren stillet sig, så han frontalt kunne fange Royal Scots Greys på den mest dramatiske vis, når rgimentet angreb, men desværre svigtede kavaleristernes bataljekunstnerkoordination den dag, og det blev fatalt.

Majoren skriver, hvordan han i fuld galop så maleren stå der foran sig, og hvordan hestens hov ramte kunstneren i ansigtet.

”Vores øjne mødtes. Jeg så hans blik, som var roligt og afklaret. Han døde som en sand helt med et kækt smil på læberne”, skriver Major Tom.

Den ukendte kunstners lig blev aldrig fundet, men efter slaget rejstes en søjle ved Waterloo med et staffeli på toppen, sat over den navnløse kunstner.

Og nu gør Lady Butler værket færdigt.

– I disse tider, hvor krigsdaguerrotypister skildrer begivenhederne på sikker afstand, sætter jeg med dette maleri et mindesmærke over en stor kunstner og det autentiske bataljemaleris æra, siger lady Butler med højtidelig mine.

Illustration: Scotland Forever af Lady Butler, Wikimedia.