Forbrugerens jagt på autenticitet og oprindelighed får producenter til at køre linen helt ud. Sorte slaver og pinte fæstebønder mangedobler fortjenesten.
På en træhest foran avlsbygningerne på Væmmelse Herregård sidder en vadmelsklædt bonde med tunge sandsække bundet om fødderne. Hans blik flakker, og han vånder sig i smerte. Med svag stemme beder han om at komme af hesten.
– Lad nu være med at flæbe, Jeppe. Det er bare sundt at få masseret mellemkødet. Det skal jo se autentisk ud, når vi har besøg af Danmarks mest læste livsstilsblogger.
Ordene kommer fra Baron Adam von Haahr-Thott. Han ejer Væmmelse Herregård på Vestsjælland og er spydspidsen i landbrugets jagt på nye markeder. Bonden på træhesten er en lokal forpagter og fritidslandmand.
Ingen gider industrisvin
Baronen forklarer, at han i vores forbrugerbevidste tid ikke længere kan sælge misrøgtede og medicinpumpede industrisvin. Forbrugerne vil simpelthen ikke købe det ellers billige kød. Til gengæld er de vilde med autenticitet. Jo mere oprindeligt et produkt fremstår, jo bedre priser.
– Kød fra en trikinbefængt so, som gennem hele efteråret har ædt olden i en skov, vogtet af en forhutlet svinedreng, sælger langt bedre end kokain i Københavns natteliv, siger Baron von Haahr-Thott.
– Og speltkonerne på Østerbro bliver våde i skrævet ved tanken om, at den gås, de serverer juleaften, er passet af en seksårig pige ude i Guds fri natur. De betaler glædeligt kassen for fortællingen om oprindelighed, fortsætter han med en grum latter, så den kunstige skønhedsplet hopper i hans hvidpudrede ansigt under parykken.
Derefter minder han livsstilsbloggeren om, at det betalte videoindslag skal mærkes som historisk formidling og ikke reklame.
Et gigantisk marked
Jagten på historisk autenticitet hærger som en californisk skovbrand i markedet. Det fortæller livsstils og kommerciel trendforsker på bureauet QUATSCH Sabine Firlefanz.
Hun forklarer, at det er meget stort i USA, hvor sort importeret arbejdskraft forlener produkter med præcis den oprindelighedsfortælling, som markedet hungrer efter.
– Kunderne er vilde med, at en ufri sort matrone har plukket den bomuld for sin ’Massa’, som er brugt i din nye økologiske designerkjole og at sukkerrørene til din Plantation Rom er høstet med macheter af store, svedige sorte mænd i fodlænker. Det er en langt mere profitabel storytelling, og det gælder for danske producenter om at joine in. Det kan kun gå for langsomt, understerger Sabine Firlefanz.
Hun tror, at trenden vil sprede sig fra fødevarer til industriprodukter.
Markedet er mættet med stressramte kvinder og udbrændte erhvervsledere, der slår sig ned som keramikere, urtesaltsfremstillere og træskomagere. Det er ikke længere nok, forklarer hun.
– Der er et langt mere potent narrativ i, at dit tøj ligesom i gamle dage er syet af en lille pige i Herning, som må arbejde, fordi hendes far drikker lønnen op, og en 12-årig dreng i Faaborg syr dine sko, så hans mor ikke ender i prostitution, siger Sabine Firlefanz med følelsesladet stemme.
En pægl brændevin
På herregården er Jeppe sluppet ned fra træhesten. En ridefoged i lang frakke og med hårpisk under den trekantede hat genner ham på benene med sin stok, mens bloggeren filmer løs.
– Det var flot, Jeppe. Du fortjener at gå ned i gårdbutikken og tage dig en pægl af den fuselfrie på min regning, men husk at drikke den foran butikken, så kunderne får en autentisk købsoplevelse, råber baronen efter ham.
– Man skal behandle sine livegne ordentligt, især nu hvor Jeppes datter skal giftes, og jeg skal nyde hende på brudenatten, tilføjer han med et lummert grin.
Han tager en pris snus og nyser, så pudderet står som en snestorm fra hans allongeparyk, og kun hans sølvknappede stok forhindrer ham i at falde omkuld i komøget på gårdspladsen.
Mashup: Den Magelige Magister.
Be the first to comment on "Fæstebønder og sorte slaver skaber mere autentiske forbrugsvarer"