Rane Willerslevs efterfølger? De søger stillingen som Nationalmuseets nye direktør

Satyren afslører kamp om stillingen som direktør for Nationalmuseet. Uvist om Rane Willerslev selv har søgt.

– Der skal nyt blod til. Helt bogstaveligt. På både gulve og vægge.

Sådan siger Regnar Lodbroge til Satyren, samtidig med at han bekræfter, at han er en af de mange ansøgere til stillingen som direktør for Nationalmuseet.

Nationalmuseet genopslog direktørstillingen, som man gør med jævne mellemrum, når man vil teste, om nogen stadig kan holde sammen på Danmarks kulturarv uden at gå ned med stress og omsmelte så meget som en enkelt bronzefibula ved en fejl.

Den nuværende direktør, storvildtjægeren Rane Willerslev, har siddet på posten siden 2017, og det er fortsat uklart, om han søger igen. Senest har han i et interview med Satyrens lillesøster Kulturmonitor om fyringer på Nationalmuseet ikke villet afsløre, om han har søgt sin egen stilling.

Hvor jobopslaget normalt tiltrækker den sædvanlige parade af new speak-vrøvlende ledere med Power Point-krigserfaring, har Satyren erfaret, at denne gang udfordres feltet af en række uventede kandidater.

Rå viking

Som nævnt er Regnar Lodbroge parat til posten, hvis han ellers opnår den påkrævede sikkerhedsgodkendelse. Hans vision er klar: Nationalmuseet skal fremover have “mere gods, mere glans, mere “det fandt vi lige”.

Regnar Lodbroge mener, at museet ganske enkelt mangler værdifulde genstande, og at det i sidste ende er en ledelsesopgave at sikre “flow” i montrerne.

– Samlingen skal vokse, siger Regnar og banker let i bordet med sin økse.

– Hvis det ikke kan købes, kan det skaffes. Og hvis det ikke kan skaffes, er det sikkert ikke vigtigt, siger han.

I stil med tidligere tiders kedsomhedsknap vil den aldrende viking sejle en museumsudstilling om vikingetiden rundt til de danske havne på et langskib.

– Genstandene kom hjem til Danmark i et skib, og nu kommer de rundt i Danmark på skib. Er det ikke smukt?, spørger han.

Mindre gøgl mere oplysning

Også professor og oplysningsmand Jens Schelderup Sneedorff har søgt. Han siger til Satyren, at han vil ændre Nationalmuseets fokus. Der skal være mindre gøgl, og det skal i stedet være et værktøj til åndelig oprustning i Danmark.

– Gæsterne skal ikke bare gå herfra med viden, men også med en passende følelse af at være lidt forkert skabt. De skal ikke bare se historien. De skal mærke den. I entréen udleverer vi en lille håndbog med pligter. Og i udgangen afleverer gæsten så sin undskyldning skriftligt, siger han, og lover at genoprette de forskningsafdelinger, som de seneste år er skåret helt ind til benet.

Hans plan inkluderer også en ny særudstilling: “Dyd og Ubehag – en rejse gennem din karakterbrist”. her får man sit moralske kompas kalibreret af en 1700-tals dommer med knibejern.

Stauning eller kaos

Også den tidligere statsminister Thorvald Stauning (S) har lagt billet ind. Han lover, at gennemføre trepartsforhandlinger mellem Rigsarkivet, Nationalmuseet og den katolske kirke, og han siger det, som om det er det mest oplagte i verden.

– Vi får ikke ro på fortiden, før vi får ro på parterne, siger Stauning og skubber et papir over bordet med ordet FORLIG skrevet i store bogstaver.

– Der skal være en aftale om alt: Hvem der ejer hvad, hvem der må udstille og hvornår, samt hvem der tager skylden, når nogen finder en knogle og skriver historien om, siger han.

Grundtvig i spil

Da Satyren ringer til Grundtvig for at få en kommentar til feltet til direktørposten på Nationalmuseet, viser det sig dog, at han også er kandidat.

Han fortæller, at han vil have højskoletanken ind i museet, og fællessang ind i alt, også i ting, der normalt ikke bør have fællessang.

– Museet skal synge. Og folket skal synge med. Hver udstilling får en sang. ‘Stenalderens redskaber’ bliver på 14 tostemige vers, men det er dét, der gør den stærk, siger han.

Han foreslår “sangbaseret formidling”, hvor guiderne ikke længere fortæller om genstandene, men fremfører dem som korsatser. Museets audioguide skal samtidig erstattes af en fællesstemme, der starter spontant, når man træder ind i et rum.

Stillingen som direktør for Nationalmuseet er på åremål i 6 år med mulighed for forlængelse. Ansøgningsfristen var 4. januar. Det er angivet som en forudsætning, at direktøren kan sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen.

Foto: xiquinhosilva, Wikimedia.