Nødudgravning i plantage indstilles efter et gigantisk og meget overraskende fund.
– Det her er uden tvivl et af de største jernfund, jeg har set i felten.
Sådan lød den spontane kommentar fra arkæolog Dennis Jørgensen fredag formiddag, mens han med følelsesløse fingre pegede ned i en fordybning i en plantage ved Hillerød. Her gennemfører Museum Nordsjælland i øjeblikket en nødudgravning for at gøre plads til endnu en omfartsvej.
Udgravningen foregår under forhold, som museet i en intern statusmail beskriver som “vinterligt udfordrende, men driftsmæssigt håndterbare”. Det betyder i praksis, at medarbejdere forsøger at registrere kulturspor, mens sneen fyger ind over felterne og gør standardprocedurer til et spørgsmål om vilje og brandvarm kaffe.
Dennis Jørgensen havde, ifølge kolleger, været usædvanligt optimistisk siden klokken 11.12, hvor han anede en større metalgenstand under et kompakt lag af sne og is, der i løbet af formiddagen havde lagt sig over udgravningen.
– Jeg kunne se konturerne. Det svungne design mindede om noget fra Mykene eller de store metalskjolde fra bronzealderen, siger Dennis Jørgensen
Kortvarigt overvejede han, om fundet ville ende på Kulturministeriets årlige postkort med de mest fotogene arkæologiske fund.
Kuldekramper i takt
Ifølge Nordsjællands Museum kører nødudgravningen efter en revideret tidsplan for vejprojektet, hvor entreprenøren har bedt om hurtig afklaring af eventuelle fortidsminder, inden maskinerne rykker ind og gør det vanskeligt at skelne mellem arkæologi og almindelig jord.
Museets udgravningsleder understreger, at arbejdet gennemføres selvom pennens blæk fryser, og GPS-udstyrets batteri står af på grund af frost.
– Vi arbejder stadig systematisk. Selv vores kuldekramper foregår i takt, siger en projektansvarlig fra museet, som i dag har indført rotationsordning mellem at stå stille og tage billeder og gå hurtigt rundt og foregive, man leder efter noget.
Fundet, der voksede
Da Dennis Jørgensen efter længere tids afdækning kunne konstatere, at metalgenstanden ikke bare var stor, men også havde en bemærkelsesværdig glat overflade, steg spændingen.
Enkelte nåede at foreslå, at det var en sjælden, ceremoniel genstand, placeret strategisk i landskabet for 2.000 år siden af en lokal elite med hang til blankt stål.
– Den havde nærmest en industriel præcision. Det var, som om den var lavet til at holde i æoner, siger Dennis Jørgensen. I et kort øjeblik følte han, at hans fag gav mening på en måde, det sjældent gør, når man står med et stykke trækul og en våd klump jord.
Men da sneen var fjernet, og hele objektets form kunne ses, stod det klart, at metalfundet ikke var fra oldtiden. Det var arkæologkollegaen Maja Andersens Chevrolet fra 2010. Den tiltagende fygesne havde begravet bilen så effektivt, at den i arkæologisk forstand fremstod både stratificeret og umiddelbart daterbar til en helt anden tidsalder.
Kollegialt efterspil
Maja Andersen tog forvekslingen med ro, om end hun kortvarigt bad om, at fundet ikke blev indberettet som noget, der kræver særskilt konservering.
– Jeg vil gerne understrege, at bilen blev parkeret fuldt lovligt. Klimaet må andre tage skylden for, siger Maja Andersen.
Hun oplyser samtidig, at Chevroletten, som hun har døbt Torben efter en ekskæreste, ganske vist ikke er danefæ, men at den har affektionsværdi og indeholder flere nødvendige elementer for feltarbejdets trivsel.
– Den vigtigste ressource lå i bagagerummet, siger hun.
Da bagklappen efter en mindre indsats blev frigjort for et lag sne, kom dagens egentlige redningskrans til syne: En kage, der ifølge kilder tæt på frokostpausen var medbragt som et lavpraktisk, men meget effektivt middel mod udmattelse og dårligt humør.
– Vi havde brug for noget, der både gav energi og moralsk stabilitet. Kage kan noget, som en vinterfrakke aldrig kan opnå, siger Dennis Jørgensen.
Be the first to comment on "Museum Nordsjælland stopper udgravning efter rystende fund"