Den nye overenskomst for staten forbedrer ikke danske soldaters økonomi væsentligt. Landsknægt Enno Brandrøk foreslår forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at plyndringer indgår i ekstra lønløft.
For en landsknægt er det sørgeligt at se, hvorledes den viljeløse danske konge og hans regering holder sine soldater for et sultesold. Det knuser en stolt lejesoldats forhærdede hjerte at se stærke, våbenføre mænd finde sig i at gå for lud og koldt vand, klæde sig tarveligt og hverken have råd til en kande øl eller en yppig tøs.
Engang var landsknægt en respektabel profession og en kærkommen indtægt for en tømrer eller kobberslager, når lavkonjunkturer ramte. Med katzbalgeren i hånd høstede han et sold, han kunne leve af og dertil indbringende plyndringer, som gjorde pungen tungere og klæderne flottere.
Men Hans Majestæt Fredericus Secundus stækkede i det Herrens år 1564 landsknægtens rettigheder i Danmark. Nu måtte en ærlig landsknægt ikke længere voldtage frugtsommelige kvinder, spædbørnsmødre, jomfruer, børn, gamle koner og adelige.
Der begyndte nedturen for det stolte krigerhverv. Senere blev plyndringer os forbudt. Det samme skete med Lutendrank, Brunsvigerøl og et godt slagsmål i marketenderiet. Og nu er fordums stolte kondottiere reduceret til en kuperet mandsling i tarvelige, plettede klæder og bøllehat, som frister en stillesiddende ‘otte til fire’ tilværelse på en forfalden kaserne for et sold, ingen gider dø for.
Plyndring motiverer
Tiden er kommet til at genrejse soldaterprofessionen og lade de danske Jenser opleve lidt af landsknægtens søde liv.
Hr. Troels Lund Poulsen bør gøre plyndring til en indtægtskilde for soldaten, som får sin fortjente belønning for at risikere liv og lemmer. Den velstand, det skaber, gør soldaterhvervet attraktivt og respekteret. Unge mænd vil stå i kø for at komme i trøjen og marodere.
Og det koster ikke den danske statskasse en krone. Tværtimod. Den besejrede fjende og hans undersåtter betaler prisen, som altid vil være retfærdig. Klingende mønt, guld, sølv og indbo, som når staten har fået sin andel, fordeles af profossen efter reglementer, rang og udvist dristighed, så alle modtager sin rimelige del af prisen.
En plyndringsordning vil endog spare Kongeriget penge, hvis den gøres til en del af krigernes resultatløn og på den måde motiverer knægtene til at yde en ekstra indsats. Jo flere fjender de hugger ned og lande de tager, jo større andel af plyndringsgodset får de. Og jo mere ivrer de efter at komme i felten.
Nu mangler Kongeriget så blot en god krig at kaste sig ud i, men som verdenssituationen tegner sig, er det blot et spørgsmål om tid, inden danske soldater bliver holdne folk.
Enno Brandrøk,
Rakkerkulen 2, Angermund.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens afstumpede og voldsparate ønske om hurtig økonomisk gevinst. Det er på ingen måde udtryk for Satyrens holdning.
Illustration: Picryl.
Be the first to comment on "Landsknægt: Gør plyndring til en del af soldaterlønnen"