Homer raser: Vergil plagierer Iliaden og Odysséen 5/5 (14)

Beskyldninger om plagiat ryster Antikkens litterære miljø. Homer beskylder digteren Vergil for at plagiere hans episke værker. Vergil afviser det som absurd og grundløst.

Trusler om lussinger og offentlig udskamning. Forsøg på personoverfald med blæk og afbrændinger af skriftruller. Det er blot noget af det, den romerske forfatter Vergil har oplevet, siden hans græske kollega Homer offentligt beskyldte ham for at plagiere hans episke værker Iliaden og Odysséen.

Plagiatet sker i Vergils eget epos Æneiden. Her farer den trojanske helt Æneas rundt i Middelhavet som en anden Odysseus, inden han grundlægger det, der skal blive til byen Rom efter en krig, der til forveksling minder om kampene beskrevet af Homer i Iliaden.

Værre end Katherine Diez

Til Satyren forklarer en harmdirrende Homer, hvordan han oplever, at hele Æneidens grundfortælling er et mashup af Iliaden og Odyséen. Han hævder, at sange og passager i handlingen er et ripoff af hans værker og værre end noget, Katherine Diez nogensinde har lavet.

– Et er, at Vergil er en doven plagiator, som hellere vil stjæle fortællingen end tænke kreativt, som en sand skabende sjæl ville gøre. Noget andet er, at han hugger hele passager fra mine værker, siger en harmdirrende Homer og remser op:

Æneas møder ligesom Odysseus også kyklopen Polyfemos. Lig Odysseus stiger han ned i dødsriget Hades, og på samme måde som helten Acheilleus får også Æneas smedet nye våben og rustning af guderne.

-Er det tilfældigt? Nej, det er tyvstjålet, raser Homer.

Han kalder desuden Æneiden for et langt lefleri for kejser Augustus og det romerske diktatur forfattet af en  lille spytslikker på  kluntede heksametre.

Vergil afviser alt

Vergil vil ikke høre tale om plagiat og kalder Homer for en perfid lille krukke.

– Den lille oldgræske frikadelle skal ved Jupiters lyn ikke sammenligne mig med Katherine Diez. Der er grænser for, hvor store perfiditeter selv en dannet, stoisk romer som jeg skal finde sig i, sprutter Vergil, da Satyren overbringer ham Homers beskyldninger.

– Jeg plagierer ikke. Den Trojanske Krig er fælles kulturarv. Den er alle mands eje. Ingen har ophavsret på hverken det historiske persongalleri eller begivenhederne, tordner Vergil og fortsætter:

– At Homer ikke bryder sig om mine psykologiske portrætter af heltene, eller finder mit værk banalt er hans egen sag, men han skal ikke piske en stemning op eller opildne gadefilosoffer og græske tragediedigtere til vold mod min person.

Homer har ondt i Gluteus Maximus

Vergil kalder Homers beskyldninger for gemen græsk chauvinisme og et bagstræberisk forsøg på fortsat at sætte trojanerne i et dårligt lys.

– Som græker og propagandist for de achaiske sejrherrer ønsker Homer ikke, at begivenhederne fremstilles mere nuanceret. Han har ondt i Gluteus Maximus, fordi jeg udstiller hans store helt Odysseus, som den falske stodder han virkelig var og viser hvordan han og andre græske mordere brød alle krigens love under massakren i Troja snerrer Vergil og tilføjer:

– Hvis jeg havde levet et par årtusinder senere, ville jeg ikke tøve med at kalde dem nazister.

Han har forelagt Homers anklager for Kejser Augustus, som i følge Vergil ser på sagen med største alvor.

Foto: British Museum og Ilsistemone, Wikimedia.