Peder Palladius raser over nej til afbrænding af heksedukker 4.88/5 (8)

Når sankthansbålene skal forberedes er meningerne delte. Skal der en heks på toppen eller ej? Spørger man én af historiens mest prominente heksekendere er der ingen tvivl. Det skal der. Og den skal være levende.

Vi har sat Sjællands første, lutherske biskop, Peder Palladius, stævne for at få en virkelig heksekenders syn på det aktuelle spørgsmål. Han tager venligt imod os i sit nydelige hjem, og beder en tjenestepige bringe et glas krydret vin.

Palladius lader fingrene glide gennem det velplejede skæg og ser forvirret på Satyrens udsendte, da vi har beskrevet årsagen til besøget. Vi forklarer, at modstanden mod hekse på bålet til sankthans er vokset i de senere år. Og dét er baggrunden for, at vi ønsker at tale med ham.

100 læs brænde til heksens røv

Det er vanskeligt for den sjællandske biskop at forstå, hvad spørgsmålet drejer sig om. Han spørger, om det kan være rigtigt, at man ikke længere vil brænde hekse, og Satyren må igen forklare, at der faktisk synes at være en stigende skepsis over for at have selv en heksedukke på bålet ved Sankt Hans.

– Hvorfor i alverden skulle man ikke brænde troldkoner ved Midsommer, spørger Palladius forundret og tilføjer:

– Hvis man opdager en troldheks, såsom en jordemoder, som bruger tryllemidler, manen, signen, og hvad dén slags nu ellers har gang i, så skal der reageres prompte. Kør 100 læs brænde sammen til hendes røv, så hun kan få en sviende hale! Og så er det da helt underordnet, om det er midsommer eller ej! Ikke brænde troldkoner? Dem, der får den slags ideer, står uden tvivl selv i ledtog med den Onde. På bålet med dem, siger jeg!

Hvorfor i alverden dog ikke få brændt nogle virkelige troldhekse, når man alligevel har gjort klart og tændt op

Palladius river sin lille fløjlshue af hovedet med en arrig bevægelse, og banker den ned i bordet. Han bærer ellers næsten altid den flade baret med øreklapper, der får ham til at ligne idolet Martin Luther. Men nu svinger han den sammenkrøllet foran sig, næsten som et våben:

– Har du kendskab til en troldkvinde, så sig frem! Her i evangeliets lyse dag kan de ikke længere skjule sig, og vi har vores agenter. Vi har forklædt nogle hofmænd som bønder, der beder om kur for deres dårlige ben. Når heksen begynder på sine kunster, så er det haps! Hen til galgen og brændes til gloende aske med skind og ben, kød og krop, tordner Palladius.

Spild af godt træ

Peder Palladius har rejst sig fra bordet og går frem og tilbage på gulvet, så præstekjolen hvisler vredt om benene. Han vil finde nogle dokumenter, og begynder at bladre i stabler af papir på sin skrivepult, der bugner af fjerpenne og såvel beskrevne som ubeskrevne ark. Fra skrivepulten forklarer han, at heksene skal jages som ulve, dét gør man blandt andet i Jylland, og det virker. I både Malmø, Køge og andre steder, sidder en hel hoben dømte og skal henrettes.

Hele denne idé med at brænde dukker i stedet for hekse, ja, og nu heller ikke en gang dukkerne, det er sikkert et anslag, fra dem, som slet ikke tror på troldkvinderne

Da han kommer tilbage med en kladde, som beskriver, hvordan mælk, smør og potens kan blive ødelagt af hekserier, lykkes det endelig Satyrens udsendte at forklare, at der ikke er tale om levende hekse, men heksefigurer.

– Er det dukker? Og der er ikke bare tale om nogen, der skal brændes in effigium, fordi man ikke har fået fingre i dem, spørger Palladius vantro, og fortsætter opbragt:

– Jamen, det er da forkasteligt! Det rene spild af godt træ! Hvorfor i alverden dog ikke få brændt nogle virkelige troldhekse, når man alligevel har gjort klart og tændt op?

– Nu er jeg jo ikke papist, men jeg vil indrømme, at de kan noget med iscenesættelsen nede mod syd. Deres processioner og autodafér, hvor de dømte har fine kostumer på og bliver både kvalt og brændt, dét må man sige, dét er imponerende. Og hvor ville vi forresten være henne, hvis man ikke kunne finde frem til syndebukke og forfølge dem? Hele denne idé med at brænde dukker i stedet for hekse, ja, og nu heller ikke en gang dukkerne, det er sikkert et anslag, fra dem, som slet ikke tror på troldkvinderne, de går deres ærinde, og de skal også anklages, de skal have en retfærdig retssag og et flot bål, ellers er det ikke… (på grund af det bebudede afbrændingsforbud sankthansaften vælger Satyren at standse Peder Palladius ordstrøm).

Illustration: Wikimedia Commons

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Peder Palladius raser over nej til afbrænding af heksedukker"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*