Interessen for at forske i slægten kan få et gevaldigt knæk, hvis resultaterne er langt fra forventningerne. Det oplevede Anne Nielsen, der nu vil droppe den ellers populære hobby til fordel for tysk på AOF.
Da Anne Nielsen startede på at slægtsforske for nogle år siden, var den helt store drøm at finde hundrede procent gennemsnitlige aner, med helt gennemsnitlige liv. Det lykkedes også. Indtil nu.
Anne Nielsen viser sin imponerende anetavle frem, og forklarer dens sammensætning. Alle hendes forfædre og -mødre har været bønder i dét område, hvor hun også selv bor. Ingen har bevæget sig over sognegrænsen så langt tilbage hun kunne dokumentere. Mændene på både hendes far og mors side skifter mellem at hedde Laurids, Christen, Lars, Niels og Jørgen. De har været gift med Kirsten, Maren, Karen, Anne og Mette. Ingen andre navne og erhverv forstyrrer billedet.
– Dét har jeg også selv levet op til, fortæller Anne Nielsen. Min mand hedder Lars, og vi har kaldt vores datter Mette. Mine forældre hedder Karen og Jørgen.
Hun gennemgår stamtræet og forklarer, hvordan alle hendes aner kun har været gift én gang, fået 4 børn; først en pige, og derefter to drenge fulgt af endnu en pige. Ingen er omkommet i ulykker eller døde i barselsesseng.
Det var også en fin dag, indtil vi kom til at tale med én af de garvede slægtsforskere, en jysk herre med briller og ternet skjorte
Alle de aner, hun har fundet frem til, har nået præcis den gennemsnitlige levealder for perioden, inden de er “døde af alderdom”, som der står i kilderne. Dette var også, hvad hun håbede på:
-Jeg har været utroligt glad for at opdage, hvor hundrede procent homogen min slægt er. Det opfyldte helt mine vildeste forventninger og mere til. Det var en dejlig, afstressende oplevelse ,og stamtræet så bare så flot og harmonisk ud med de mange sammenfaldende navne, datoer og steder fortæller Anne Nielsen.
Stamtræet ødelagt i Jelling
I foråret foreslog Anne Nielsens gode veninde Gitte imidlertid, at de tog sammen til “Kong Gorms familietræf” på museet i Kongernes Jelling. Hun var ikke interesseret i Gorm den Gamle, men ville gerne høre nogle af foredragene og have en hyggelig venindedag. Gitte forklarede desuden, at når man havde betalt, ville man ikke blive smidt ud fra familietræffet, selvom slægtskabet manglede.
– Det var også en fin dag, indtil vi kom til at tale med én af de garvede slægtsforskere, en jysk herre med briller og ternet skjorte. Han ville da gerne se på min anetavle, og inden jeg kunne forhindre det, havde Gitte givet den til ham, siger Anne Nielsen.
Så var det, at det ramlede. Den jyske slægtsforsker viste sig at have et fuldstændigt og minutiøst overblik over alle Gorm den Gamles efterkommere.
Jeg havde jo aldrig regnet med at finde vilde danmarkshistorier eller forbindelse til kendte, kongelige og kriminelle. Så nu kommer jeg til at lægge slægtsforskningen helt på hylden. Det har simpelthen mistet sin tiltrækningskraft, når jeg har dén slags aner
I løbet af et øjeblik havde han spottet en fejl i hendes stamtræ. Det viste sig, at formoderen Maren Nielsdatter i midten af 1700-tallet var en anden end dén, Anne Nielsen mente at have fundet frem til.
– Jeg har ellers været omhyggelig, men der kan jo ske fejl. Måske har jeg været for fokuseret på at undgå særlige og berømte slægter. Men det viste sig jo så, at den “rigtige” Maren Nielsdatter havde en helt anden slags slægt. Der var præster, en biskop, sågar en munk, der brød sit cølibat, og inden jeg så mig om, var jeg i slægt med Hviderne, Marsk Stig og altså i sidste ende med Gorm den Gamle. Det var meget skuffende, for jeg har aldrig troet, at der var noget af dén slags i min familie, siger Anne Nielsen bedrøvet.
Slut med slægt
Efter skuffelsen var resten af dagen ødelagt, og til det efterfølgende taffel med helstegt pattegris og mjød, havde Anne Nielsen svært ved at holde humøret oppe.
Veninden forsøgte forgæves at trøste hende med, at det jo kun var ganske få aner, der faldt uden for normen. Resten var stadig helt anonyme og ensartede. Men allerede på turen hjem fra Jelling traf Anne Nielsen beslutningen.
– Jeg havde jo aldrig regnet med at finde vilde danmarkshistorier eller forbindelse til kendte, kongelige og kriminelle. Så nu kommer jeg til at lægge slægtsforskningen helt på hylden. Det har simpelthen mistet sin tiltrækningskraft, når jeg har dén slags aner, afslutter den nu forhenværende slægtsforsker.
Hun vil i stedet begynde at gå til tysk på AOF, hvor hun ikke risikerer den slags ubehagelige overraskelser.
Tegning: Mester Ictum
Hvorfor blive skuffet over at være i familie med Gorm den Gamle.?????
Jeg fandt forleden ud af at min familie ejede en gård der tilhørte en høvding fra jernalderen (ca. 100 eft. Kr.) det er da interessant, og især når Danmarks største Odin helligdom findes i samme by. Om samme famile altid har besiddet gården ved jeg ikke, men
det vækker da ens interesse? Er det ikke også den samme årsag der fører til slægtsforskning???? Hvordan kan man blive skuffet over at få oplysninger man selv har søgt efter? Er det fordi man er imod kongedømmet?????? Eller er man så historisk kyndig at man kan kalde Gorm en kriminel skiderik????
Det er svært at vide, hvad der foregår i hovedet på en kvinde, som i stedet vælger at gå til tysk på aftenskole.
Gorm den gamle er også min tip tip xxx oldefar og jeg ligeledes Harald Blåtand samt Svend Tveskæg. Det er jeg faktisk rigtig stolt af👍