Mammutsteppen giver genlyd af protester over en lille kvindestatuette, som kvinder mener er krænkende, sexistisk og rendyrket skinny shaming.
– Hej, hej, hu hu, den fede kvinde hun skal u´. Hej, hej, hu, hu, den fede kvinde hun skal u’.
Sådan synger vrede kvinder foran huler og klippely over hele Mammuststeppen i disse dage. De har samlet sig i protester over en lille kvindestatuette, som de finder dybt krænkende og kræver fjernet.
Der er tale om en lille, frodig og fyldig kvindestatuette skåret i kalksten, som engang i fremtiden får navnet ”Venus fra Willendorff.” Kvinderne protesterer imod kunstnerens alt for ensidige fremstilling af den fyldige kvinde som idealet for den kvindelige krop. Kunstneren er derimod overrasket over de mange protester. Han forstår ikke, at hans hyldest til kvindekroppen vækker så stor forargelse.
Rendyrket skinny shaming
Statuettens store bryster, den udspilede mave og den fyldige bagdel er en hån mod spinkle og tynde kvinder, lyder det fra de protesterende kvinder.
Den fastholder kvinder i snærende kropsligt ideal, forklarer en talskvinde for Bevægelsen mod Venusfigurer. Den er ifølge hende et udtryk for dyb strukturel sexisme og mandschauvinisme af værste skuffe.
– Statuetten er en forhånelse af tynde og spinkle kvinder, som slet ikke kan leve op til tidens korpulente kvindeideal, siger hun og tilføjer:
– Der er tale om rendyrket skinny shaming. Blot fordi man er en størrelse 36, kan man godt være en både intelligent, ambitiøs og smuk kvinde.
Derfor kræver hun og hendes medsøstre, at kvindestatuetten omgående fjernes og destrueres.
Står fast på kunstnerisk frihed
Kunstneren bag den pågældende og flere andre lignende kvindefigurer er målløs over de voldsomme reaktioner. Han forklarer, at det har ikke været hans mening at nedgøre slatne, magre og afpillede kvinder frem for smukke, frodige modeller. På ingen måde, understreger han.
Han er ærlig talt noget uforstående over for reaktionerne, som han kalder feminint hysteri.
– Kvinderne skal være stolte og glade, og de må forstå, at min statuette er en hyldest til alle kvinder. Jeg ikke er ude på at krænke nogen nærtagende radmagre feminsiter, som heller vil bruge munden til at skrige op fremfor at bruge den til at spise og få noget sul på kroppen, siger han.
Han står fast på sin kunstneriske frihed og vil ikke ud på samme skråplan som hulemalerne, der overmaler jagtscener for at tækkes militante veganere.
Men rundt omkring lejrbålene synger kvinderne stadig, De giver sig ikke, før end statuetten af den fede kvinde er smidt i et hul og begravet.
Foto: Wikimedia
Jeg hørte om Satyren d.d. på P1, for første gang, og jeg var lige ved at æde historien om Venus fra Willendorf råt. Godt gået! Keep it up lads!
Hej Kristian
Satyren takker for roserne, men beklager, at vi ikke formåede at få dig luret helt ned i sækken. Jeg lover dig, vi gør vores bedste fremover 😉