Østeuropæiske vampyrer presser danske genfærd 4.91/5 (11)

Danske herregårdsspøgelser har fået konkurrence af østeuropæiske vampyrer, som i stort tal ønsker at arbejde i hjemsøgelsesindustrien.

Varulven Jørgen Christenssøn er formand for Sammenslutningen af Folketrosvæsner (SaF), et forbund, som for nyligt er blevet optaget i 3F. Han forklarer, at det er meget svært at gøre brug af østeuropæernes kompetencer i de traditionelle, overnaturlige erhverv, og at det ser ud til at få store konsekvenser for hele branchen.

– De er bestemt dygtige folk på deres eget felt, men vi kan bare se, at der er områder, hvor deres baggrund ikke matcher danske forhold. Man kan ikke ansætte en vampyr som herregårdsspøgelse. Det ligger simpelthen i deres DNA at bevæge sig lydløst, og derfor vil de aldrig kunne lære at sukke, klage eller rasle med lænker. Så dét vi ser, er i stedet, at de klassiske arbejdsmetoder skubbes ud og erstattes af andre, som danske gespenster ikke mestrer, siger Jørgen Christenssøn.

Blod på tanden ved solnedgang

En anden udfordring er, at de østeuropæiske folketrosarbejdere har et helt andet forhold til hviletidsbestemmelser.

I SaF’s sektion for spøgelser og genfærd, har der i de sidste 5 -600 år været præcedens for, at spøgeri primært placeres i tidsrummet omkring midnat, og at kotumeaftaler respekteres. Det kan for eksempel handle om, at der kun spøges i forbindelse med kommende dødsfald eller lignende.

Det er reelt arbejdsgiverne, der er det største problem. De vil ikke give os adgang til krypter og kældre, så vi kan tale med de østeuropæere, de har stuvet sammen dernede.

For medlemmer af varulve-sektionen er det et fast og ufravigeligt krav, at der kun arbejdes under fuldmåne. Men sådan er det ikke for transsylvanerne:

– I samme øjeblik solen er gået ned, så har de blod på tanden. De er oppe og i gang før Fanden har fået sine sko af, siger Jørgen Christenssøn og tilføjer:

– Det opfattes som morakkeri, og vi har desværre set nogle kedelige eksempler på selvtægt. Forleden var der en gruppe før-reformatoriske spøgelser, primært munke, der havde fået fat i noget vievand – de har jo deres forbindelser. De angreb en sagesløs vampyr, der kun med nød og næppe kom fra episoden og med svære brandskader. Sådan bør det ikke være, for man skal hele tiden huske, at de heller ikke er mennesker, siger han.

Utidssvarende kister

I hovedforbundet ser man også med bekymring på vampyr-problematikken. Elisabeth Bille fra 3F forklarer, at man i øjeblikket gennemfører en hvervekampagne. De vampyrer, det er lykkedes at komme i kontakt med, vil faktisk gerne have ordnede forhold og være medlem af en fagforening.

– Det er reelt arbejdsgiverne, der er det største problem. De vil ikke give os adgang til krypter og kældre, så vi kan tale med de østeuropæere, de har stuvet sammen dernede. De bor i øvrigt tit under ret usle, fugtige forhold og er flere om at dele samme utidssvarende kiste, siger hun.

Men i den senere tid har jeg flere gange hørt rygter om, at man vil satse på et såkaldt Haunted House med vampyrer og zombier som hovedattraktion. Den slags skaber utryghed, og efterudannelse er vanskeligt.

3F talskvinden forklarer, at det især herregårdspensioner med et enkelt spøgelse, der kun viser sig ved særlige lejligheder, der kan være fristet at skifte ud med en vampyr, som er aktiv hver eneste nat.

Pressede genfærd

Ét af de genfærd, der føler sig presset, er Birgitte Timmesdatter Rosenkrantz, der siden 1603 har spøgt på Rydhave og Stårupgård i Jylland:

– Nu har jeg i over 400 år spøgt på hele to herregårde. Jeg har jamret, slæbt med fødderne og i det hele taget gjort alt, hvad jeg i følge overenskomsten skal som Grå Dame. Jeg synes også, at jeg har været omstillingsparat, og er med i en app, som guider rundt på herregården. Men i den senere tid har jeg flere gange hørt rygter om, at man vil satse på et såkaldt Haunted House med vampyrer og zombier som hovedattraktion. Den slags skaber utryghed, og efterudannelse er vanskeligt. Jeg er jo en ånd, og kan slet ikke lære at suge blod, påpeger hun.

Om der er en fremtid for fortidens folketrosvæsner, vil tiden vise. Foreløbig håber både Jørgen Christenssøn og Elisabeth Bille på, at Folketinget vil gribe ind. De foreslår samstemmende et lovindgreb med krav om mindst 250 års tilstedeværelse i Danmark, før en arbejdstilladelse kan komme på tale.

Foto: Pxhere.