Bedrageri i statslig styrelse trækker spor til statsbankerotten i 1813 4.89/5 (9)

Det bedrageri, som for nylig blev afsløret i en statslig styrelse, kan følges helt tilbage til statsbankerotten i 1813. Hans Majestæt Kongen er både bestyrtet og lettet.

Historien skal skrives om. Den skal ikke bare rettes en smule, men skrives helt og aldeles om. Statsbankerotten i 1813 skyldes ikke en inkompetent enevoldregerings rigsførelse. Ej heller er den forårsaget af eksorbitante militærudgifter og svigtende toldindtægter under Englandskrigene.

Nej, den skyldes alene bedragerier udført af en betroet medarbejder i Kanonbådsstyrelsen. Politiet har fængslet og sigtet den mistænkte in absentia og udstedt international arrestordre.

Det er politiets efterforskning af den nyligt opdagede svindel i en nutidig statslig styrelse, som har bragt de gamle bedragerier for dagens lys.

Den sigtede har kendt til Kong Frederik 6.’s hemmelige løsen: ”Godnat, Ole. Pengene ligger i vinduet” og således været i stand til at udgive sig for kongen

Efterforskningsleder og chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Tove Schwindelfänger forklarer, at politiet har kunnet følge den bedragerisigtedes spor så langt tilbage som til årene op mod statsbankerotten i 1813.

– Jeg kan ikke gå i detaljer med efterforskningen, men den viser, at sigtede har været aktiv allerede under Englandskrigene, mens vedkommende var ansat i Kanonbådsstyrelsen, siger Tove Schwindelfänger og fortsætter:

– Vedkommende var betroet udbetalinger til skibsværfter for byggeri af kanonbåde. Den sigtede har kendt Kong Frederik 6.’s hemmelige løsen: ”Godnat, Ole. Pengene ligger i vinduet”. Bedrageren har således kunnet udgive sig for kongen og udbetale store beløb til sig selv.

Majestæten fralægger sig ansvar

Det anslås, at bedragerierne beløber sig til mindst 111 millioner rigsdaler.

Hoffet meddeler, at Hans Majestæt Kong Frederik 6. er bestyrtet over, at en simpel skriver har tømt statens kasse og ført landet ud i store ulykker.

– Kongen er rystet over, at nogen har begået underslæb i den størrelsesorden. Det er penge, der skulle være gået til nye kanonbåde og dermed til at besejre englænderne. Det er et gement tyveri, som ikke alene medfører en statsbankerot, men også til nederlag i krigen. Med de manglende kanonbåde havde vi slået engelskmanden, beholdt Norge og skræmt tysken så eftertrykkeligt, at han aldrig nogensinde skulle blive fristet, siger hofmarskal Johan Bülow til Satyren.

Siden svindelaffæren kom frem, har Københavns Politi modtaget henvendelser om lignende mistanker  fra Christoffer 2. og Christian 4

Han tilføjer, at kongen dog er glad for, at svindelaffæren frikender majestæten, enevælden og rigets fremmeste mænd.

– Hans Majestæt er lettet over, at rigets ringe tilstand ikke er kongens og enevældens ansvar, men alene skyldes en formastelig forbryders handlinger. Det bør historien notere sig, siger Johan Bülow.

Siden svindelaffæren kom frem, har Københavns Politi modtaget henvendelser om lignende mistanker fra Christoffer 2. og Christian 4. Satyren erfarer endvidere, at forhenværende justitsminister P. A. Alberti har meddelt Den Særlige Klageret, at han ønsker sin sag genoptaget. Han mener, der foreligger nye oplysninger.

Illustration: C.W. Eckersberg, Thorvaldsens Museum.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Bedrageri i statslig styrelse trækker spor til statsbankerotten i 1813"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*