Det ser godt ud, når skålen til visitkort i klunkehjemmets entré bugner af tykke, cremefarvede kort, hvor der er kælet for detaljen. Kortene og navnene, de bærer, viser, at her er et hjem med kontakter. Men kortene kan være falske og købt for at imponere.
Det lille lokale bag trykkeriet er fuldt af ordrer, der venter på at blive afhentet. På et langt bord under vinduet ligger cirka 100 stabler af små kort i forskellige kvaliteter, som et par store skolepiger er ved at pakke i blålige kuverter. I en kasse står omkring 50 færdigpakkede kuverter uden afsender.
Stedets ejer er en yngre, korpulent herre med et smukt snoet og omhyggeligt pomadiseret overskæg. Han er moderne klædt i ternede benklæder og ved urkæden hænger et kraftigt, dobbeltkapslet lommeur i sølv.
Forretningen går tydeligvis godt. Den unge, velklædte mand foretrækker blot at blive omtalt som ”hr. Holst”.
De russiske navne er meget populære, forklarer hr. Holst og betoner, at man på denne måde svagt kan antyde en forbindelse til det russiske hof og den danskfødte kejserinde
Det er her, i hr. Holsts virksomhed, at borgerskabets ambitiøse fruer kan få den vare, de så ivrigt efterspørger. Her sælger man venner og kontakter.
– Det var egentlig min tante Emmarenze, som gav mig ideen, oplyser han.
– Hun har mange talemåder om god opførsel, og én af dem er, at man skal aldrig placere fornemme menneskers kort øverst i visitkortskålen for at synes mere interessant. Dét gav mig ideen, fordi mange faktisk gør det.
– Har man for eksempel fået en grevinde eller konferensrådindes kort, kommer det let øverst i skålen også selvom det er flere år gammelt. Eller det sættes først i visitkortalbummet.
Fine russiske navne
Hr. Holsts forretning går i al sin enkelthed ud på at sælge fiktive visitkort. Den dyreste pakke består af 325 forskellige kort, som kunden betaler 142 kroner for. Priserne går helt ned til 11 kroner, som er prisen for 10 kort. Kunden får kort fra fornemme eller velhavende, men ikke-eksisterende personer, som naturligvis aldrig har været på visit hos dem, endsige sendt deres kort.
Mange af kortene rummer udenlandske navne og titler, så som svenske friherreinder og tyske kurfyrstinder. Men en påfaldende stor del bærer russiske navne som “Tatiana Smirnoff”, “Olga Anastasia Stroganov” eller “Natalia Borscht”.
– De russiske navne er meget populære, forklarer hr. Holst og betoner, at man på denne måde svagt kan antyde en forbindelse til det russiske hof og den danskfødte kejserinde.
Næste skridt er forretningsforbindelser
Selvom hr. Holsts firma allerede nu er yderst profitabelt, er han klar til næste skridt.
– Jeg har lavet en omfattende markedsanalyse, og den har vist et klart behov for to nye produkter, forklarer han og fortsætter:
– Lige nu venter jeg på en større ordre af produkter fremstillet til herrer, som gerne vil styrke deres forretninger. Det kan være kort fra udenlandske direktører i innovative industrivirksomheder. Der er således meget stor interesse for alt, hvad der har med elektricitet og fonografer at gøre. Det andet produkt, som jeg snart vil tilbyde, er personlig levering, fortæller hr. Holst.
Murermester-fruen bør ikke fylde sin skål med adelstitler, men gerne fremvise udenlandske direktørfruer med relevans for ægtefællens erhverv
Firmaet har aftale med et antal kvinder, som mod betaling – og i lejet tøj – vil aflevere kort. En såkaldt “leverantrice” henvender sig på en dames visitdag, hvor hun “desværre” ikke kan blive, men afleverer kortet. På denne måde vil de tilstedeværende visitdamer få indtryk af, at der er tale om en ægte forbindelse. Men foreløbig er det pakkepigerne, som leverer, inden de skal i skole.
Omdømmestyring giver det rette renommé
Hr. Holst forsikrer, at hans kunder kommer fra alle samfundslag. I dag har næsten alle hjem en skål til visitkort. I presset glas er den overkommelig for de fleste, og derfor kan der også være brug for vejledning.
– Det er ikke så enkelt at vælge korttyper, og derfor rådgiver vi ofte i omdømmestyring. Kunden skal naturligvis have en kortsamling, som opbygger det rette, personlige renommé. Murermester-fruen bør ikke fylde sin skål med adelstitler, men gerne fremvise udenlandske direktørfruer med relevans for ægtefællens erhverv. Dét kan vi hjælpe med for kun 25 kr. i timen, forklarer han.
Hr. Holst vil helst ikke give et bud på, hvor mange af hans kort, der ligger ude i de danske hjem. Men man forstår, at det ikke er så få.
– Min virksomhed er bygget på tillid og diskretion, så derfor kan jeg ikke afsløre noget om mine kunder, heller ikke den kendte skuespilerinde, som fik gode anmeldelser for “Fruentimmerskolen” her forleden. Jeg kan dog sige så meget, at de findes i København og i alle større købstæder. Der er også mange yderst velrenommerede damer imellem, som nok ville undre, hvis det blev kendt, at deres kontaktflade primært består af personer, købt hos mig, slutter hr. Holst.
Foto: Wikimedia Commons
Be the first to comment on "Firma sælger ”falske venner” til borgerskabets fruer"