Stram Kurs ansætter Joseph Goebbels som spindoktor 4.29/5 (24)

Det Tredje Riges propagandaminister bliver ny særlig rådgiver for Rasmus Paludan og Stram Kurs.

Det bliver den erfarne propagandamaskine Joseph Goebbels, som skal rådgive Rasmus Paludan og Stram Kurs frem til folketingsvalget. Det fremgår af den seneste tyske ugerevy, som biografgængere kunne se i går aftes.

– Det danske folks lykke har krav på, at Stram Kurs får hjælp af alle propagandisters fader op til det latterlige danske valg. Derfor har Føreren erklæret det for historisk bydende nødvendigt, at Stram Kurs hyrer verdens største talent inden for folkeforførelse, siger Joseph Goebbels med skrattende stemme på den sort-hvide filmoptagelse, før han omfavner en tydeligt benovet Rasmus Paludan foran en tusindtallig heilende skare.

Det var et meget stærkt felt med kandidater som Mohammed Saeed al-Sahhaf (Komiske Ali, red.) og Sean Spicer

Paludan fortæller til det ryggesløse latrin-fjærte-tyrker-abenumse-morianer-rakkerblad, Satyren, at Joseph Goebbels var den bedste kandidat.

– Det var et meget stærkt felt med kandidater som Mohammed Saeed al-Sahhaf (Komiske Ali, red.) og Sean Spicer, forklarer Rasmus Paludan. Han tilføjer, at Satyrens udsendte ligner skræmmegeden Mimi Jakobsen.

Får orlov af Hitler

Joseph Goebbels har taget orlov fra Det Tredje Rige. Han er meget beæret og ser frem til at bringe Rasmus Paludan og hans partifæller i Folketinget.

Rasmus er en dygtig dreng, men stadig en dengse, som ligner Dirch Passer lidt for meget

Han indrømmer, at det bliver en stor opgave, men han er optimist. Goebbels minder om at NSDAP kom ind i den tyske Rigsdag med blot nogle få procent af stemmerne, og få år senere var Adolf Hitler Tysklands leder.

Og der er et stort talent at arbejde med, selv om der også er udfordringer, forklarer Tysklands propagandaminister.

– Rasmus er en dygtig dreng, men stadig en dengse, som ligner Dirch Passer lidt for meget. Sammen med folkene i SA (Sturmabteilung, red.) skal jeg nok gøre ham til et rigtigt mandfolk. Det bliver straks værre med Iben Thranholm. Hun har ikke samme moderlige ariske og avlsegnede udseende som Nye Borgerliges førerhoppe Pernille Vermund, siger Goebbels.

Peder Wessel-sangen

Hans første opgave bliver lørdagens store flag- og fakkelmarch og Stram Kurs partirally i Ørkenen på Anholt. Der er dog en udfordring.

– Vores elskede Fører har forbudt, at vi marcherer til Horst Wessel-sangen (Die Fahne Hoch, red), men det stolte danske folk har deres egen store nationale helt, som forsynet har givet efternavnet Wessel, og fremsynede mænd har skrevet en sang om. Den sang gendigter vi og marcherer til, siger en lettet Goebbels, som på gebrokkent dansk begynder at synge:

– Paludan i wucken lå, zuttede po zin stuhretå, da han märket den war warmm ringete han zu brandtalarm.

En meningsmåling foretaget af Satyren viser, at Joseph Goebbels har styrket begge Stram Kurs’ vælgere i troen på, at partiet kommer i Folketinget.

Foto: Wikimedia.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Stram Kurs ansætter Joseph Goebbels som spindoktor"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*