Er det klogt, jeg invaderer flere nabolande? 4.75/5 (16)

Satyren har modtaget et brev fra statslederen AH. Han er i tvivl om, hvorvidt han og en kollega skal dele et fælles naboland.

Jeg er Fører i et større rige på det europæiske kontinent. Siden jeg på demokratisk vis kuppede mig til magten, har jeg gjort alt for mit folk, som forguder mig. Jeg har afskaffet arbejdsløshed og forkælet dem med moderne infrastruktur. Jeg har skabt bedre konkurrencevilkår for små næringsdrivende, herunder glarmestre, og jeg har koncentreret uønskede ikke ariske elementer, så de kan føle sig trygge.

På rekordtid har jeg skabt verdens mest effektive forsvar, og bid efter bid har jeg sikret mit folk mere og mere Lebensraum. Det har skabt en del ballade blandt mine andre naboer. Jeg beroliger dem med ikkeangrebspagter, men de bliver mere og mere skingre. De kalder mig nazist og andre meget grimme ting, og de truer med krig.

Jeg vil gerne i krig, og ambition er at gøre mit militær til verdens mest berejste. Nu har jeg aftalt med en kollega, at vi deler et fælles naboland mellem os, men jeg er stadig i tvivl. Går jeg for hurtigt frem, invaderer jeg for hovedkuls, og er det for tidligt at udløse den totale krige?

Kærlig hilsen og heil, heil, AH.

De har trukket nazi-kortet

Noget af det sværeste for statsledere er at kende det rette tidspunkt for en invasion. Men du kan trøste dig med, at du bliver bedre til det med erfaringen. Du tvivler på, om du har styrken, men du skriver jo klogelig nok ikke, hvilket land, der er tale om. Det er derfor godt tænkt, at du har joinet med din kollega. Det vil helt sikkert styrke jeres relation, at I har et skæbnefællesskab, og jeg er sikker på, at I forbliver soul mates for evigt.

Jeg synes, dine naboer overreager. Hvis de virkelig mente det alvorligt, så havde de nok handlet tidligere. Din værste modstander er en vissentør gammel nisse, som tror på fred i vores tid. Han holder næppe længe, og afløseren er en alkoholiseret konservativ ronkedor, som har fejlet i alt. De begår også den fejl at beskylde dig for nazisme, for al erfaring viser nemlig, at den, som først trækker nazi-kortet, taber.

Jeg vil mene, at du trygt kan sætte i værk og invadere. Hvis du er smart, så får du det til at se ud som om, det er din nabo, som angriber. Klæd nogle af dine egne soldater i modstanderens uniformer, og lad dem angribe en ubetydelig landsby eller en radiosender på din side af grænsen. Så har du verdens bedste påskud.

Pøj pøj med det hele.

Papposilenos

Foto: Mario Sánchez Prada, Flickr.

Vurder denne artikel

2 Kommentarer på "Er det klogt, jeg invaderer flere nabolande?"

  1. I skulle have skrevet, at hvis AH beslutter at invadere det pågældende land, skal han ikke være bange, for så “vil et stort rige gå til grunde”; (for nu at citere et kendt Orakel).

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*