Ifølge byens kloge kone Madam Manniche er pestpandemien i Europa et fantasifoster. Der er ingen grund til at gå i panik, lukke byporte og mure døre til.
Pesten hærger. Den Sorte Død holder Kongeriget i et jerngreb. Overalt dør folk som fluer, mens pestvognene kører i døgndrift mellem helligåndshusene og dybe massegrave uden for stædernes mure.
Alle midler tages i brug for at standse pestpandemien. Kong Valdemar og hans øvrighed har lukket landets markedspladser, beordret alle købstæders byporte låst, og syge borgere mures inde deres huse.
Men det er spildte kræfter og et udtryk for en formørket panik hos øvrigheden, hvis man skal tro rigets fremmeste kloge kone Madam Manniche.
Den Sorte Død ikke eksisterer ikke. Den er trolddom plantet i hovederne på øvrigheden af djævelen, og det er et budskab hun dagligt prædiker på byens torve, til trods for at alle pestlæger tager afstand fra hende.
Tæller syge på hænder og tæer
Madammen afviser ikke, at folk bliver smittet med pest og dør, men tallene er stærkt overdrevet, og de er stagneret, forklarer Madam Manniche, som kan dokumentere det, for hun har selv talt efter.
– Den første dag kunne jeg tælle de syge ved Helligåndshuset på en hånd. Dagen efter måtte jeg bruge begge hænder, og dagen efter igen måtte jeg også tælle på samtlige tæer. Men herefter har jeg hver dag kun kunnet tælle så mange syge, som der er fingre på mine hænder og tæer på mine fødder, siger hun.
Da vi spørger, om det ikke det skyldes, at hun ikke kan tælle længere, end hvad hendes fingre og tæer rækker, bliver Madam Manniche vred. Hun truer med at afbryde interviewet, hvis vi ikke stopper med den slags beskyldninger.
Hun forlanger også fire ørtug i bod, hvis vi fristes til at kaste æg og rådne æbler på hende ligesom pøblen oppe på torvet.
Konen er gal
Madammen falder ned igen, og med en hævet pegefinger slår hun fast, at så snart foråret kommer, går pesten i sig selv, og hun maner til, at vi bevarer proportionerne.
– Folk dør af alt muligt andet end pest. Hver dag kreperer langt flere af sult, krig og alderdom, men det bekymrer ikke øvrigheden og pestlægerne. De vil hellere skabe hysteri og sætte stad og rige i stå fremfor at lytte til en klog kone, som ved bedre, sukker Madam Manniche og tilføjer, at hun ved alt om pest.
På rådhuset ryster borgmesteren på hovedet af byens kloge kone. Han er godt træt af Madam Manniches konstante korstog.
– Konen er skingrende gal, og det agter jeg at fortælle hende, når jeg opsøger hende på torvet. Det sker, så snart byens foged har samlet brænde nok, men det kan tage nogle uger, da det ikke er til at opdrive en levende brændehugger i miles omkreds, siger borgmesteren.
Illustration: Wikimedia.
Be the first to comment on "Madam Manniche: Den Sorte Død er ingen pestpandemi"