Svensk arkæolog: Helleristningsfelter med skibe er forhistoriske sejlplaner 4.67/5 (9)

Afbildninger af skibe hugget ind helleristningsfelter på klipper beviser, at svenske færger gik til tiden allerede i bronzealderen.

For det utrænede øje ligner det nogle temmelig klodsede skibe hugget ind i en klippeside, men for den svenske arkæolog Svante Petroglyfelius er skibene bevis for en intensiv og veltilrettelagt svensk færgefart allerede i bronzealderen.

Han forklarer, at i Sverige med sin lange og takkede skærgårdskyst, var pålidelig færgefart altafgørende for at bronzen kom frem til tiden. 

En nøglefaktor i enhver færgefart er troværdige sejlplaner tilgængelige alle døgnets 24 timer.

Skibe er piktogrammer

Dem mener Svante Petroglyfelius nu at have fundet afbildet på svenske helleristningsfelter.

– Jeg har altid undret mig over, hvorfor folk i bronzealderen var så glade for at afbilde skibe. Jeg kunne ikke få det til at passe med, at de er kultiske symboler, og jeg har i lang tid forgæves jagtet en naturlig forklaring, siger Svante Petrglyfelius og fortsætter:

– Indtil den dag jeg kom for sent til en skærgårdsfærge og tilbragte ventetiden med at kigge på helleristninger ved færgelejet. Da slog det ned som et lyn: Skibene viser afgangs- og ankomsttider for bronzealderens færger.

Nogle skibe så ud til at sejle den ene vej. Andre så ud til at sejle den anden vej. Det var tydeligt for arkæologen, at det viste afgangs- og ankomsttider, mens antallet af skibe viste antallet af daglige afgange.

Han tilføjer, som endnu et bevis for sin teori, at helleristingsskibene er stiliserede, så de fremstår som let afkodelige piktogrammer.

Solhøjde og skåltegn på linje

Det var straks vanskeligere at udregne de præcise sejltider. Det tog flere år med intensive opmålinger, trianguleringer samt analyser af stjernepositioner og felternes orientering mod solen at komme frem til, hvornår færgerne sejlede.

Helleristningsfelterne er altid forsynet med masser af skåltegn, og de viser sig at være nøglen til afgangs- og ankomsttidernes gåde.

Svante Petroglyfelius forklarer, at solens højde over horisonten varierer efter årstiden. Den er hver dag forskellig. Man regner tidspunktet ud ved at finde to skåltegn, som ligger på linje. Så sigter man hen over den afgang, man ønsker, mod solenes position ved vintersolhverv og korrigerer for solens position på himlen på dagen samt solhøjden. I døgnets mørket timer udregnes aftenafgange efter Nordstjernen i forhold til forskellige stjernebilleder såsom Karlsvognen.

– Jeg kan derfor med sikkerhed sige, at hvis jeg levede i bronzealderen, så var den færge, jeg missede, afsejlet klokken 15:30 i ældre bronzealder og klokken 15:45 efter den store færgeplanreform i yngre bronzealder, siger Svante Petroglyfelius begejstret.

Han er nu indstillet til Nobelprisen i arkæologi.

Foto: Hans A. Rostbach.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Svensk arkæolog: Helleristningsfelter med skibe er forhistoriske sejlplaner"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*