Regeringen genopfører Stokhuset til hårde coronafanger 4.9/5 (10)

Flere coronarelaterede domme gør det nødvendigt at genopføre Stokhuset i Nyboder og bygge Ny Blåtårn til særligt farlige coronaforbrydere.

Danmarks mest frygtede fængsel genopstår. Stokhuset i Nyboder, hvor dømte forbrydere lagdes i lænker som slaver og arbejdede til de segnede, skal huse hårde coronafanger.

Til Satyren siger justitsminister Nick Hækkerup, at Stokhuset skal tage presset af fængselsvæsnet. Han forventer nemlig en eksplosion i coronadomme som følge af regeringens skærpede linje og øgede nærtagenhed.

– Smittetallet for coronarelaterede forbrydelser er meget højt. Stadig flere demonstranter, festaber og hundeluftere sløser med at overholde forsamlingsforbuddet, og erhvervsdrivende svindler med hjælpepakker, siger Nick Hækkerup.

– Regeringen har fået nok. Vi finder os ikke længere i konspirationstosser, som afskyder fyrværkeri og råber sjofelheder efter politiet, fortsætter en stålsat justitsminister.

Alternativet er ifølge ministeren at skabe plads ved at løslade mindre farlige fanger som bandemedlemmer, rockere og Egon Olsen, men det kommer ikke på tale.

Også Blåtårn genopføres

Regeringen genåbner også kachotten på Kastellet og bygger Ny Blåtårn som et supersikret coronafængsel på Christiansborg Ridebane.

– Ny Blåtårn er til den hårde kerne af coronabenægtere, der spreder coronaløgne og afbrænder dukker forestillende Statsministeren eller deler svinske afbildninger af hende på de sociale medier. Så kan de sidde der på vand og brød, siger Nick Hækkerup, som tilføjer, at det er en meget veganervenlig afstraffelsesform.

Han forklarer videre, at der i Ny Blåtårn indrettes sikringsceller til Vibeke Manniche, Rasmus Nøhr og flabede teenagehvalpe, som ødelægger Statsministerens Instagrams med en fuckfinger.

Godt kammeratskab

Satyren har talt med Rasmus Rasmussen Rebslager. Han endte i Stokhuset i 1771 for at kaste en brændende tørret kokasse efter Kongens karet og råbe ”fimsede kloakrotte” ad Majestæten.

– Myndighederne overreagerede helt vildt. Tyskeren (Struensee, red.) havde givet os talefrihed. Jeg sigtede i øvrigt efter en skarnskasse, og det med kloakrotten var bare en spøgfuldhed. Det kan enhver, som kender lidt til historien, regne ud. København blev jo først kloakeret efter koleraepidemien i 1853, siger Rasmus Rasmussen Rebslager.

Selvom fangevogterne var nogle hårde hunde, mindes han sine 20 år i Stokhuset som en hyggelig tid.

–  Vi slavegjorte havde et godt kammeratskab og noget at stå op til om morgenen. Maden var fyldt med maddiker, men vi satte pris på vores proteiner. Skal jeg være ærlig, så fortjente vi da også en dragt prygl af og til, men det sætter nutidens unge og forkælede aktivister jo ingen pris på, lyder det fra Rasmus Rasmussen Rebslager, som mener, at COVID-19 ikke er det, fangerne skal frygte mest.

– Nej. Der venter langt værre pokker og sot, hvis en rotte sætter tænderne i storetåen, siger han.

Illustration: Brock.