Folketingsvalget: Radikale nægter at afskaffe regulering 4.86/5 (7)

Danmark er ikke i krig. Derfor skal alle krisepakker og al kriseregulering afskaffes, kræver oppositionen.

Drop al regulering og alle krisepakker som følge af sygdomme og mangel på varer som følge af krig. Sørg også for at få en ny omgang i spørgsmålet om grænsedragningen i Slesvig.

Sådan lyder valgkravet fra de borgerlige oppositionspartier nu mod regeringen, mens valgkampen spidser til, og tonen bliver stadig mere skinger.

– Vi må kræve, at grænsen går længere mod syd, lyder kravet fra blandt andet Venstre og De Konservative, der kræver, at konsejlspræsident Carl Th. Zahle giver sig på en række centrale mærkesager i valgkampen.

– Efter de slesvigske folkeafstemninger står det klart, at der stadig er mange dansksindede syd for grænsen. Derfor må vi stå fast på en yderligere regulering, lyder kravet mod Det Radikale Venstre.

Valg efter Kongens kupforsøg

Valget blev en realitet, efter kongen tidligere på året fyrede regeringen, og indsatte et forretningsministerium under Otto Liebe. Håbet er, at flere vil stemme borgerligt ved Folketingsvalget, og man derfor kan få en mere sydlig linjeføring af grænsen.

Det er dog kriselovgivningen og de mange særlove, der efterhånden fylder i valgkampen.

– Pandemien raser ikke længere i Danmark, og derfor må vi sige farvel til selv de sidste reguleringer, lyder det fra Venstres I.C. Christensen.

Det borgerlige flertal, som tegner sig, trues dog af en række nye partier, der spreder stemmerne på højrefløjen.

Blandt andet partiet Centrum (Ce) og Erhvervspartiet (EP) frygtes at føre til stemmespild, mens Danmarks Venstresocialistiske Parti (DVP) ikke ventes at skabe de store problemer for Socialdemokratiet., som ser ud til at blive landets næststørste parti efter Venstre.

Foto: Folketingssalen. Ukendt fotograf.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Folketingsvalget: Radikale nægter at afskaffe regulering"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*