Ejere af fredede huse skal fremover klæde sig og leve som i den periode huset er fra. De berørte raser, men Slots- og Kulturstyrelsen står fast på det forhadte levnedskrav.
Han hed oprindeligt Dennis de Lucca og var seniorkonsulent i Mckinsey, men siden Bygningsfredningsloven blev skærpet, er han tvangsnavngivet Dræs Hansen. Hans beskæftiger sig nu som fæstebonde under en herregård i Nordsjælland. Teslaen er skiftet ud med en hestetrukket ladvogn, mens jakkesættet fra Hugo Boss er byttet ud med uldne hoser, tinknappet vest og træsko.
Det er han bestemt ikke tilfreds med:
– Det er jo komplet vanvittigt at smadre mit liv og min familie på den måde, siger en rasende Dræs Hansen, da Satyren møder ham på den fredede firlængede bindingsværksgård fra 1757. Her bor han med sin hustru Anne Povlsdatter. Hun hed tidligere Belinda Wickers og var marketingchef.
Dræs Hansen betegner det som et overgreb og en forbrydelse mod menneskeheden, at hans børn er kommet ud at tjene i stedet for at gå i privatskole. Han er også dybt utilfreds med, at den lokale herremands ridefoged jævnligt kigger forbi og sætter ham på træhesten, hvis han sjusker med hoveriet.
Autentiske beboere
Men det må han finde sig i, forklarer chefkonsulent Hulda Vorned fra Slots- og Kulturstyrelsen. Hun forvalter levnedskravet i den skærpede bygningsfredningslov.
Hun forklarer intentionen i kravet med, at man gennem tiden har givet flere og flere forbud mod fysiske ændringer. Man har også stillet flere og flere krav til ejere af fredede bygninger om, at de skal føre deres huse tilbage til det oprindelige.
Det autenticitetsprincip er med skærpelsen udvidet til også at gælde beboere i fredede huse.
– Nu tager vi skridtet fuldt ud med et levnedskrav, som skaber balance mellem rammer og indhold. Jeg beklager, at Dræs Hansen har den oplevelse, men han er ikke værre stillet end andre, som bor i et fredet hus bygget før landboreformerne, siger Hulda Vorned og fortsætter:
– Vi har alle et ansvar for at passe på den byggede kulturarv og bidrage til, at den bevares så uforandret som muligt. Dræs Hansen er frit stillet til at flytte til et fredet hus fra en anden periode af historien og leve efter de vilkår, der herskede på den tid, hvis ellers han kan overtale sin herremand til at løse ham fra fæstet.
Det vil Dræs Hansen ikke. Han er glad for at bo i sin 1700-tals gård og priser sig lykkelig over ikke at bo idet centrale Ribe. Her lever alle indbyggere nu som i 1600-tallet, hvor byldepest og hekseafbrændinger er en del af hverdagen.
Grev Reventlow vil reformere
Måske er der håb for de levnedsbundne. Satyren har talt med landboreformernes fader C.D.F. Reventlow, som agter at udfri de stakkels fæstebondegjorte.
Han tør dog ikke love noget.
– Godt nok har jeg før udfriet bondestanden, og godt nok tjener jeg en oplyst og fremsynet enevældig monark med absolut magt, men om det er nok, kan jeg ikke garantere. Det er jo Slots- og Kulturstyrelsen, vi er oppe imod, men hvis Gud står os bi, nærer jeg større håb end fortvivlelse, siger C.D.F. Reventlow.
Ukendt illustrator.
Be the first to comment on "Fredningslov skærpet: Ejer af fredet bindingsværksgård skal leve som i 1700-tallet"