Regeringen chokerer med helligdagsreform: Påskedagene flyttes til weekender 4.75/5 (8)

Regeringen vil flytte påskedagene for at øge arbejdsudbuddet og statens indtægter. Det skal styrke forvaret. Statsministeren afviser, at hun afskaffer helligdage.

Snart er det slut med Skærtorsdag og Langfredag. Fremover forskydes de to helligdage, så de falder på en lørdag og en søndag. Også Påskedag og anden påskedag rykkes. I fremtiden ligger de på en lørdag og en søndag modsat nu, hvor de falder på en søndag og en mandag.

Det fremgår af den helligdagsreform, som statsminister Mette Frederiksen (S) fremlagde på et hasteindkaldt pressemøde Skærtorsdag morgen klokken fire på Marienborg. Her deltog også forsvars- og  vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V) sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Om reformen sagde Mette Frederiksen, i overværelse af Satyrens tro- og eksistenskorrespondent, der som eneste medierepræsentant var mødt op, at den skal øge arbejdsudbudet og dermed sikre finansieringen af statens øgede udgifter.

Hun afviser, at regeringen afskaffer helligdage.

– Nej, vi afskaffer ingen helligdage. I stedet flytter vi tre af de fire påskedage til et for samfundsøkonomien mere gunstigt tidspunkt, hvor folk alligevel holder fri, sagde Mette Frederiksen og tilføjede:

– For den almindelige dansker gør det ingen forskel, at det hedder Skærlørdag og Langsøndag. De vænner de sig hurtigt til det og til at udvise samfundssind.

Forventer nedskæringer

Hun redegjorde derefter for den økonomiske samfundsgevinst af at øge arbejdstiden med 22.4 timer, hvilket svarer til 1,16 procent af af den årlige arbejdstid. Det giver staten et årligt provenu på godt ni milliarder kroner.

– Det er ganske lidt, regeringen beder borgerne  om. Der er fuld lønkompensation, og det hjælper Danmark igennem en meget vanskelig situation skabt af en række faktorer i en usikker verden, som vi ikke er herrer over, sagde Statsministeren og pointerede, at hverken russerne eller kineserne holder fri.

Inden hun gav ordet videre til Venstres leder Troels Lund Poulsen, understregede hun, at danskerne desværre må regne med en række forringelser i den offentlige sektor. Stat og kommuner er nemlig nødt til at fyre og skære ned, som følge af de øgede lønudgifter reformen medfører.

Troels Lund Poulsen betonede vigtigheden af, at kun en del de ekstra indtægter går til at styrke forsvaret.

– Der bliver en pæn slat tilovers, når først vi har kompenseret landbruget for en kommende CO2 afgift og givet minkavlerne den erstatning, som er nødvendig for at sektoren fortsat bakker Venstre op og standse vælgerflugten til Danmarksdemokraterne, sagde Troels Lund Poulsen.

Derefter fik Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen ordet. Han lagde vægt på, at Forsvaret lige nu ikke kan absorbere og omsætte de mange ekstra midler, reformen giver. Derfor er det en del af aftalen, at statens ekstraindtægter går til topskattelettelser.

– Endelig får jeg mulighed for at kompensere dem, som betaler topskat, så de fremover betaler lidt mindre meget, end dem der med sidste skattereform betaler mindre mindre end tidligere, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Forsvarets grønne omstilling

På Satyrens spørgsmål om, hvor meget Forsvaret står til at modtage, svarede Statsministeren, at der er tale om 100 millioner kroner over de næste tre år. Midlerne er dog øremærket særlige grønne formål.

– Regeringen ønsker et bredt forlig bag helligdagsreformen, så for at sikre venstrefløjens opbakning skal pengene ikke bruges på krudt og kugler. I stedet øremærker vi ressourcerne til  at sikre mere økologi i kantiner og feltrationer, samt montering af dieselfiltre på hærens kamvogne og køretøjer, sagde Mette Frederiksen.

Reformen forventes præsenteret i dag Skærtorsdag, hvorefter der er folketingsdebat og første til tredje behandlinger Langfredag. Reformen forventes vedtaget Påskedag.

Satyren erfarer via et lækket notat fra Finansministeriet, at regeringen også forbereder en himmelfarts- og pinsereform.

Foto: Johannes Jansson og Thomas Dahlstrøm, Wikimedia. Mashup: Papposilenos.