Racistisk at kalde nogen for neandertaler – vi er alle sammen homoer 4.9/5 (10)

Jeg afskyr den racisme og forskelsbehandling, som andre grene af menneskearten må lide under, blot fordi de er anderledes. Det er uværdigt, at vi Homo Sapiens skammer dem ud og ler, fordi de går på en sjov måde og grynter i stedet for at tale. Og mange synes det er sjovt, at de altid opfatter metaforer bogstavligt og ikke forstår allegorier.

Min vrede tændes, når dørmanden til grottefesten diskriminerer og holder mine venner ude, fordi de ikke er rigtige Homo Sapiens. De afviser dem med dårlige undskyldninger. Nogle gange passer deres lændeskind ikke til i dresscoden. Andre gange afvises de med, at de kun kommer for at flashe deres store rovdyrtandshalskæder og starte slagsmål.

Forleden hørte jeg nogen råbe: ”JOACHIM B. OLSEN” efter en ung neandertalermand. Det sårede ham dybt, og jeg så tårerne i hans øjne

Og jeg væmmes over dumsmarte bemærkninger udsprunget af toksisk maskulinitet. Jeg græder derfor indvendigt, når hvide, privilegerede mammutjægere håner dem, fordi de jager med håndkiler og tilspidsede stokke i stedet for bue og pil.

Stop med at bruge N-ordet

Jeg er hader, når nogen bruger N-ordet og bliver ulykkelig, når de hånligt råber:” NEANDERTALER”! efter mine venner og pudser deres sabelkat på dem, alene fordi de tilhører en anden underart af menneskearten end dem.

Forleden hørte jeg nogen råbe: ”JOACHIM B. OLSEN” efter en ung neandertalermand. Det sårede ham dybt, og jeg så tårerne i hans øjne.

Mine neandertaler-venner udsættes dagligt for sexisme og krænkelser. Mænd får at vide, at de aldrig får regndryp på næsen på grund af deres kraftige øjenbrynsbuer. Kvinder kaldes for uldhårede næsehorn på grund af deres statur og kraftige kropsbehåring.

Det kan vi ikke være bekendt. At vi har lært os at lave ild, tæmmet hunden og maler flottere hulekunst, berettiger os ikke til at føle os bedre end dem.

Men værre er Homo Sapiens manglende respekt for andre grene af menneskearten, som får dem til at isolere sig i egne huler og holde sig for sig selv. Og hvis vi først isolerer os fra hinanden, vil konflikterne blive voldsommere.

Det ender med, at vi slår hinanden ihjel.

Mit mareridt er, at når istiden slutter, vil Homo Sapiens være den eneste menneskeart i verden. Det må aldrig ske.

Derfor skal vi stoppe racismen og lade være med at diskriminere andre menneskearter. I stedet skal vi leve sammen på mammutsteppen i gensidig respekt og arbejde for tolerance og mangfoldighed. Vi skal åbne vores huler for hinanden og dele vores bytte uanset, hvilken gren af menneskeheden vi tilhører. Vi skal indse, at både Homo Sapiens og neandertalere er mennesker og tilhører arten homo.

Lad os derfor kaste N-ordet bort. Lad os i stedet kramme hinanden og kærligt kalde hinanden for homoer. For når alt kommer til alt, er vi alle sammen homoer.

Sivstrå Morgensol, forkvinde for Stenaldermennesker mod Racisme.
Hulebjørnsgrotten 6
Dordogne

Foto: Allan Henderson. CC BY 2.0

Vurder denne artikel

1 Kommentar på "Racistisk at kalde nogen for neandertaler – vi er alle sammen homoer"

  1. Carsten Madsen | 23. juli 2019 ved 9:04 | Svar

    ???

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*