Stenalderpige strejker for at redde istiden 4.72/5 (25)

Temperaturstigninger truer med at afslutte istiden og ændre menneskets livsvilkår. Satyren har mødt stenalderpigen Grotta, som nægter at spise kød, sejle i stammebåd og strejker for at redde istiden.

– Engang var der tundra og åbent land overalt. Rensdyr, mammutter og moskusokser levede i store flokke på den vidtstrakte græssteppe. Men nu er de væk. Mammutten og det uldhårede næsehorn er udryddet. Engang levede vi i harmoni med naturen, men vi udledte for meget røg fra vores lejrbål og drev rovdrift på jagtdyrene.

Ordene kommer fra Grotta. Hun er en alvorlig spinkel ung pige med en mission. Hun vil redde istiden og dermed menneskeheden fra at gå til grunde som følge af klimaforandringer.

Hun viser langt mere indsigt, end man kan forvente af en pige på den alder, og vi lever jo trods alt i stenalderen. Men hun skal til snart til eksamen i skindsyning og flinthugning på B-niveau

– Temperaturen stiger. Isen smelter. De store bræer forsvinder, og havene stiger. Skoven har spredt sig. Invasive dyrearter indvandrer. Stenalderens mennesker får hedeslag, og hvis vi ikke gør noget drastisk, så har vi ingen fremtid, siger hun.

Derfor har Grotta valgt at strejke. Hun er blevet vegatar og nægter at modtage undervisning fra stammens ældste. I stedet går hun fra boplads til boplads for at vække opmærksomhed om verdens tilstand.

Skal til prøve i flinthugning

Grottas mor Siv er både stolt, men også bekymret for datteren.

– Det er jo fint, hun tager ansvar. Hun viser langt mere indsigt, end man kan forvente af en pige på den alder, og vi lever jo trods alt i stenalderen. Men hun skal til snart til eksamen i skindsyning og flinthugning på B-niveau. Det er ærgerligt, hvis hun dumper, for hvordan skal vi så få hende giftet bort til en stor jæger, siger Grottas mor.

Hendes far Gnejs og resten af bopladsens mænd mener, at pigen er ramt af en skør grille.

Det er os unge, som skal arve jorden fra de ældre generationer, som holder fast i deres magelige privilegier og mener, de har ret til at sejle, spise kød og leve i en brug og smid væk kultur

– Jeg ved ikke, hvad der er galt med hende for tiden. Hun forlanger, at vi holder op med at spise kød og bruger vores redskaber helt op i stedet for at lave nye. Hvad stikker hende?  Vi lever jo i jægerstenalderen for pokker, og vi laver vores redskaber af flint, der splintrer som glas, blot man kigger på det, siger Gnejs og ryster på hovedet.

Han mener at Grotta skal være glad for, at skoven har skabt nye muligheder i form af træer til større hytter og stammebåde. Der er kommet nye dyr og fisk på menukortet, og om nogle tusind år bliver det muligt at dyrke jorden.

Nægter at sejle i stammebåd

Gnejs ser gerne, at Grotta favner de nye muligheder, men i stedet har hun fået den underlige idé, at hun ikke længere vil sejle i stammebåd.

Grotta forklarer, at stammebåde er den helt store gletsjerdræber. De skaber uro i vandet, når de sejler. Det varmer floder og have op, så isen smelter. Hun opfordrer derfor sine forældre og stammefrænderne til kun at sejle, når det er allermest nødvendigt.

– Det er os unge, som skal arve jorden fra de ældre generationer, som holder fast i deres magelige privilegier og mener, de har ret til at sejle, spise kød og leve i en brug og smid væk-kultur, siger Grotta og undskylder sig med at hun skal videre. En veninde i en nabostamme har arrangeret en demonstration for stammens unge og hun har lovet at holde tale.

Foto: Max Pixel.