Neandertaleren GRONK med i Nak & Æd en panda 4.25/5 (12)

DR har fyret Jørgen Skouboe fra Nak & Æd. Fremover skal Neandertaleren GRONK være Nikolaj Kirks makker. Inden GRONK nakker en hulebjørn, skal de i første afsnit nakke og æde to pandaer.

TV- og naturmanden Jørgen Skouboe er en færdig mand på fjernsyn. DR har fyret den populære jæger fra seersuccesen Nak & Æd. I stedet skal Neandertaleren GRONK nakke og æde sammen med kokken Nikolaj Kirk.

Om fyringen af Jørgen Skouboe siger programredaktør Dorethe Dyvelsdreck

– Jeg ville ønske, det skyldtes besparelser, men den sande årsag er, at nogle forældre i Børnehaven Gærdesmutten har klaget over, at han under nogle optagelser nakkede børnehavens kanin Frede og lavede et par mokkasiner ud af skindet. Den slags kan vi naturligvis ikke acceptere, siger Dorethe Dyvelsdreck.

Hun har også længe savnet fornyelse i programmet. Jørgen Skouboe har efterhånden nakket alt, hvad der er værd at nakke i alle verdensdele.

GRONK og Nikolaj Kirk er som tvillinger

Programredaktøren ser derfor frem til, at Neandertaleren GRONK debuterer og nakker nogle flere og mere eksotiske dyr.

– Neandertaleren GRONK er den perfekte makker til Nikolaj Kirk, og faktisk har jeg nogle gange svært ved at kende forskel på de to, så det skal nok blive godt, siger Dorethe Dyvelsdreck.

Hos Nikolaj Kirk har Neandertaleren GRONK allerede en stor stjerne.

– HAN GOD TIL AT NAKKE STOR DYR, siger Nikolaj Kirk og tilføjer:

– NIKOLAJ VILD MED LAVE MAD AF SABELKAT, MAMMUT, ULDHÅRET NÆSEHORN. BOM, NED I GRYDE SAMMEN MED KRYDDERNAMNAM.OG BANG SVAMPE I. BANG NØDDER I. MUMS, MUMS, MUMS, LIGGE GODT I MAVE.

Inden istidsfaunaen nakkes, skal de to lige klare en bestillingsopgave.

Nakker panda i Zoo

I den første udsendelse sendes de to ud for at nakke en panda i Københavns Zoo. Direktøren er nemlig godt træt af det postyr, der har ramt Zoo, siden de to pandaer Xing Er og Mao Sun flyttede ind.

Derfor vil direktøren gerne af med dem. Samtidig er det længe siden, Zoo har været ude i en omsætningsgavnlig shitstorm på de sociale medier.

Vi spørger Neandertaleren GRONK hvordan han fik tjansen:

– PRODUCER RINGE GRONK OG GRONK SPØRGE NAKKE HER ELLER MED HJEM? HUN SIGE I ZOO. SÅ GRONK SIGE JA!

Hvordan har du tænkt dig at få ram på pandaerne, GRONK?

– NÅR PANDA SIDDE STILLE OG SPISE! SÅ GRONK GOKKE OG NAKKE PANDA HÅRDT! DET’ MEGET LET. PANDA ÆDE ALTID.

Er der noget man skal passe særligt på, når man gokker pandaer?

– UHA JA! PAS PÅ! IKKE GOKKE PRINS HENRIK.

Den kommende sæson af Nak & Æd sendes på DR1 efter nytår. I de følgende udsendelser nakker og æder de blandt andet en hulebjørn, en sabelkat, et kæmpedovendyr, en mastodont og en irsk kæmpehjort.

Foto: Gianfranco Goria.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Neandertaleren GRONK med i Nak & Æd en panda"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*