Som far til 23 skolesøgende børn er Christian 4. desperat over skolernes nye kommunikationsplatform Aula. Den drukner ham i information.
”Ping”! En besked tikker ind på Aula:
– Husk, at Den Udvalgte Prins Christian skal medbringe gave til Holger Rosenkrantz’ fødselsdag. Den må ikke koste mere end 20 dukater. Knus, Birgitte Rosenkrantz.
Hans Majestæt Christian 4. når ikke at svare, før den næste notifikation blinker. Denne gang fra rektoren på en af sønnernes pogeskole:
– Nu har Christian Ulrik (Gyldenløve, red.) igen udfordret en fra de små klasser til duel bag brændeskuret. Det må høre op!, skriver den vrede rektor uden ærbødige høflighedsfraser.
Hans Majestæt opgiver at svare og hamrer næven i bordet i frustration, mens han råber, at Aula stjæler al hans tid.
Legeaftale med prinsessen
Blot få dage efter introduktionen af Aula som afløseren for Forældreintra har Kongen fået nok af den nye kommunikationsplatform.
Siden Kirsten Munk forlod ham, har han stået med ansvaret for skole-hjem-kontakten. Han beskriver det som en lang kæde af beskeder, der kommer som skidt fra en kvie.
– Hvad rager det mig, Hans Majestæt af Guds nåde, at denne og hin adelsfrue har oceaner af tid til at ordkløve og gå ned i enhver detalje om sukkerpolitik og økologiske madpakker. Og hvad kommer det mig ved, hvad endnu en degn i pogeskolen mener om mit afkoms standpunkter og udvikling, så længe de lærer at læse, skrive og stikke en proper blodtud, siger Kongen fortvivlet.
Imens Christian har raset og revet sig i fletningen er flere beskeder tikket ind. En mor fra Leonora Christines klasse beder om en legeaftale med hendes søn Corfitz, og forældre i Elisabeth Augustas klasse arrangerer en lille 12 retters sammenskudsbanket i Kongens Have og beder Christian bringe vinen, da han jo bor lige op af.
Prins Frederik vil kuppe elevrådet
Kongen var i forvejen træt af Forældreintra, som nær havde katastrofale følger for landet. Han beretter, hvordan han under et felttog nær mistede livet, fordi han tjekkede beskeder fra skolen og derfor ikke bemærkede, at han red ud på en vakkelvorn bro.
– Jeg styrtede 10 alen ned og var døden nær, men heldigvis tog hesten af for faldet, og jeg slog mig kun bevidstsløs, men jeg var ved siden af mig selv i flere uger, og jeg er ikke i tvivl om, at det var derfor, jeg tabte slaget ved Lutter am Barenberg. Det var ikke general Tilly, men Forældreintra, som besejrede Kongen af Danmark, siger Christian 4.
Han og undskylder, at han skal tjekke endnu en Aula-besked. Denne gang fra en bekymret lærer, der beder Christian irettesætte Prins Frederik, som endnu en gang har forsøgt at kuppe elevrådet og indføre enevælde.
Kongen sukker dybt og drømmer sig tilbage til sin egen barndom, hvor skolen kommunikerede via en kontaktbog. Heldigvis for Christian var Frederik 2. ordblind, så hans fravær og dårlige karakterer blev sjældent bemærket.
Derefter afslutter Hans Majestæt interviewet, da han skal møde den kunstner, som skal male børnenes portrætter til deres Aula-brugerprofiler.
– Det kommer til at koste en svenskekrig, sukker Kongen.
Illustration: Pieter Isaacsz.
Be the first to comment on "Desperat Christian 4: Aula driver mig til vanvid"