Frederik den Syvende: Jeg fortryder Grundloven 4.69/5 (16)

Grundlovens fader Kong Frederik 7. fortryder bitterligt, at han opløste enevælden og gav en fri forfatning. Han foreslår Margrethe 2. som ny regeringschef i Danmark.

– Det var rigtig dumt. Jeg var en stor klovn. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig, da jeg skrev under på Grundloven.

Ordene kommer sagte fra en meget brødebetynget Frederik 7. Han sidder uroligt i sin stol, bakker voldsomt på sin pibe og justerer hele tiden på den fez, han bærer på hovedet.

Kongen klør sig i hageskægget og fortsætter:

– Jeg ville jo bare være med på tidens trend og følge den stemning som herskede i Europa. Havde jeg vidst, hvad det udviklede sig til, havde jeg aldrig dyppet gåsefjeren i det blækhus, siger Frederik 7.

Siden han gav Grundloven dengang i 1849, har der ifølge kongen ikke været andet end ævl og kævl. Bønder og godsejere har kæmpet om magten. Arbejderne har blandet sig og krævet deres ret. Så ville husmændene og parcelhusejerne også være med, og alt er endt i en stor suppedas.

Ævl og kævl

Kongen sukker og ryster på hovedet. Han bunder et glas portvin og læner sig fortroligt frem og hvisker tøvende, at han har en tilståelse.

– Det har hele tiden heddet sig, at jeg ville mit folk det bedste, men skal jeg være ærlig, så gad jeg ikke styre riget. Jeg ville hellere pimpe portvin, ryge snade og dele en rullepølsemad med Grevinde Danner, mens jeg puslede om mine arkæologiske fund og lod gravhøje over hele landet udgrave, indrømmer Frederik 7.

Han overlod det derfor til den grundlovsgivende forsamling at strikke en forfatning sammen. Kongen vedkender, at det en overgang tegnede lovende. Ingen fattiglemmer, tugthusfanger, fruentimmere og dårer kunne stemme, ej heller tyende, fallenter, fjolser og fremmede. Kun retsindige frie mænd med formue og fod under eget bord havde valgret.

– Men det gik jo hurtigt galt. Inden århundredet var omme var alle røget i totterne på hinanden, og bedre blev det ikke i de følgende århundreder med et væld af partier som Pensionistpartiet, Alternativet og Lykkepartiet og charalataner som Kresten Poulsgaard, Dovne Robert, Rasmus Paludan (stærkt forkortet af red.).

Margrethe er et dygtigt fruentimmer

Grundloven gjorde Frederik 7. populær. Selv om han er glad for de mange statuer af ham, der er rejst i taknemmelighed, henstiller kongen til, at Danmark slukker for demokratiet og genindfører enevælden.

– Tiden er moden. Der hersker en indstilling blandt statsledere i Europa og resten af verden, at folkestyret skal afskaffes, og folkeslagene synes at finde sig i det.

Inden han afbryder interviewet for at tage en middagslur, afviser han selv at påtage sig opgaven. Han peger i stedet på Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.

– Dronningen er et fermt fruentimmer, og Kronprinsen er en høflig mand, så det skal nok gå, slutter en tydeligt lettet og gabende konge.

Illustration: Augsut Schiøtt, Wikimedia.