Finderen af det lange guldhorn føler sig snydt. Hun måtte nøjes med en kjole i danefægodtgørelse. Nu kræver Kirsten Svendsdatter sin ret.
– Jeg skulle have beholdt guldhornet selv, smeltet det om, lavet unika smykker og solgt dem som handcrafted folklore design til turister fra en husflidsshop, så kunne jeg købe alle de kjoler jeg ville og mere til.
Ordene kommer fra en skuffet Kirsten Svendsdatter. Hun føler sig snydt for en klækkelig danefædusør for det lange guldhorn, som hun fandt på en mark nær Gallehus i Sønderjylland.
Kisten Svendsdatter husker tydelig, da hun snublede over guldhornet en sommermorgen, hvor fuglene sang og der var dug på blomsternes blade.
– Jeg var nyforelsket, så jeg dansede let som en hind henover marken, da jeg pludselig faldt og slog min næse til blods, fortæller Kirsten Svendsdatter til Satyren.
Hun kom på benene igen og opdagede, at hun var faldet over et horn af gyldent metal. Hun samlede det op og tog det med hjem. Derefter sendte hun det til Kongen og den lærde Ole Worm konstaterede hurtigt, at hornet var af det pureste guld.
Kun fordi jeg er kvinde
Den unge pige gik rundt i forventningen om en økonomisk anerkendelse. Hendes skuffelse var derfor stor, da kongen kvitterede med en kjole som tak.
– For mig handler det ikke om penge. Jeg er stolt over at kaste lys over vores fælles historie, men skal jeg være ærlig, så havde jeg forventet mere end en særk, siger Kirsten Svendsdatter og tilføjer vredt:
– Jerk Lassen fik 200 rigsdaler, da han fandt det andet horn, som endda var kortere end mit. Det er hverken ret eller rimeligt. Det er kun fordi, jeg er kvinde, at Kongen er mere gavmild med ulden end med sølvet.
Kræver 500 rigsdalere
Ole Worm afviser, at Kongen har været for nærig.
– Nej, jeg synes den unge pige har fået tilpas, men jeg vil da ikke afvise, at hun skal have en kyse eller et livstykke i bonus for det ualmindeligt sjældne fund fra den hedenske oldtid, siger Ole Worm.
Så billigt slipper Kongen ikke. Kirsten Svendsdatter har kontaktet Folketingsmedlem Frederik Borgbjerg, der selv kan takke et guldfund for sin sociale mobilitet.
– Uden de 454 rigsdalere mine bedsteforældre fik for nogle guldskåle, de fandt på Borgbjerg Banke, havde jeg aldrig fået en uddannelse, et nyt efternavn og en karriere i Folketinget. Jeg ved om nogen, hvad en danefædusør kan gøre af forskel, siger Frederik Borgbjerg.
Han vil nu arbejde for, at Kirsten Svendsdatter får 500 rigsdalere af staten samt årlige royalties af Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene.
Illustration: Harald Slott Møller.
Be the first to comment on "Kirsten Svendsdatter raser: Spist af med en kjole for guldhorn"