Kirkeklokker testes sammen med sirener på store hyledag 4.9/5 (10)

Når Beredskabsstyrelsen tester varslingssirener den første onsdag i maj blandes sirenernes hyl fremover med ringende kirkeklokker. De skal varsle danskerne om mere død og ulykke.

Hvis De ikke ved, hvad De skal gøre, når den lokale kirkeklokke gentager fire langsomme slag hvert halve minut, så skal De gå indendørs, tænde for Danmarks Radio og læse Kirkeministeriets cirkulærer om ringning i verdsligt øjemed. Her fremgår det nemlig, at kirkeklokker varsler mobilisering og advarer om radioaktivt nedfald.

Og nu skal landets kirkeklokker advare danskerne om meget mere.

Folketinget har besluttet, at kirkeklokkernes varslingsområde også skal gælde sygdomspandemier og invasion af fremmede, herunder migranter. Det fortæller kontorchef i Kirkeministeriet Claus Warnung. Han har fået til opgave at implementere den opgraderede varselsringning i landets sognekirker.

– Det er en større opgave, men heldigvis kan vi støtte os til Christian 4.’s klokkevarselforordning af 16. maj 1629, hvor det klart præciseres, hvilke ringesignaler, der betyder hvad, siger Claus Warnung til Satyren.

Advarer om pandemi og ulve

Specialkonsulent i Rigsarkivet Mille Ringer har hjulpet ministeriet med at udvælge de alarmsignaler fra Christian 4.’s forordning, som er relevante i dag.

– Et dusin tunge slag betød oprindelig pest i byen, men fremover betyder det, at incidenstallet nu er så højt, at sognet må lukke. Konstant febrilsk kimen i et minut ad gangen betød, at svensken er landet. Nu skal det advare om migranter i sognet, mens 10 hurtige slag gentaget hvert halve minut betyder, at der er set en ulv, siger Mille Ringer.

– Derimod udelader vi signalerne for ”kongen er i sognet, lås jeres døtre inde”, og signalet: ”Den Udvalgte Prins Christian er med, lås også vinkælderen”, da de forældede for vor tids kongehus, tilføjer hun.

Den mere aktive anvendelse af kirkeklokker betyder, at de skal testes sammen med Beredskabsstyrelsens sirener hver første onsdag i maj.

– Vi ringer dagligt solen op og ned. Klokkerne lyder til gudstjeneste hver søndag, til bryllupper og begravelser, men det sker automatisk. Derfor skal vi en gang om året teste, at sognenes ringere kender de fornødne signaler og kan betjene kirkeklokkerne, lyder det fra Claus Warnung.

Klokkere på stikkerne

En af dem, der skal teste sine klokkeringningskompetencer er Wilhelm Knebel. Han har tre årtiers erfaring som klokker i Kimekær sogn i Jylland. Her holder han de gamle klokkevarslingstraditioner i hævd.

Han mener, det er godt, at landets ringere holdes på stikkerne.

– Det skader aldrig. Jeg tager selv fejl i ny og næ. Helt galt gik det, dengang sognefogedgården brændte. I stedet for at ringe signalet om ildløs! Stil med alle karle og brandspande, kom jeg til at ringe ind til frokost for byens bønder, siger Wilhelm Knebel.

Foto: Fietzfotos.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Kirkeklokker testes sammen med sirener på store hyledag"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*