TV 2 opgiver at sende Det sidste ord med Lise Nørgaard 4.77/5 (31)

Efter 40 års venten skrotter TV2 Det sidste ord med Lise Nørgaard. Til gengæld sender TV2 en specialudgave, hvor hun interviewer seriens nyligt afdøde ophavmand Mikael Bertelsen.

I årtier har danskerne glædet sig til at se journalisten Mikael Bertelsens interview med forfatter Lise Nørgaard, men da hun stadig er i live 40 år efter, samtalen blev optaget, skrotter TV2 nu det afsnit af successerien med kendte danskere på kanten af døden.

TV2 oplyser til Satyren, at man traf beslutningen, da Mikael Bertelsen for kort tid siden selv afgik ved døden.

Til Satyren fortæller Bertelsens oldebarn Sofie Bertelsen, at han sov stille ind mæt af dage efter et langt og godt liv.

Dog var der en ting, der ærgrede ham, forklarer Sofie Bertelsen.

 – Interviewet med Lise Nørgaard var det bedste af alle de mange sidste ord, min oldefar lavede. Derfor gik det ham mere og mere på, at Lise Nørgaard stadig er i live. Han frygtede, at han aldrig selv skulle opleve udsendelsen blive vist og få den anerkendelse, han fortjente, siger Sofie Bertelsen og tilføjer:

– Det fik han jo desværre ret i.

Hun afviser, at Mikael Bertelsen på nogen måder har noget at gøre med det mordforsøg, som Lise Nørgaard blev udsat for sidste år.

Af humanitære årsager

Underholdningschef på TV2 Andreas Jeppesen indrømmer, at afsnittet længe stod på dødslisten over programmer. Af humanitære årsager blev det ikke skrottet, så længe Mikael Bertelsen stadig var i live.

– Jeg har været skide nervøs for, at hun (Lise Nørgaard, red.) kradsede af før Mikael, fordi vi er simpelthen ikke i stand til at vise noget optaget med så primitiv digital teknologi, men heldigvis tog han billetten før hende, siger en lettet Jeppesen.

Seerne skal dog ikke snydes for at opleve Mikael Bertelsen og Lise Nørgaard i en samtale om livet og døden. TV2 har nemlig lavet en specialudgave af Det sidste ord.

– Mikael blev mere og mere affældig. For at gøre ham glad lavede vi den deal, at Lise interviewede ham, mens han stadig var nogenlunde åndsfrisk, siger Andreas Jeppesen.

Lise Nørgaard siger til Satyren ved et doorstep foran det grå gulds insted Club Alzheimer i Roskilde.

– Mikael Bertelsen var både en sympatisk og vidende yngre mand. Han havde meget spændende at fortælle om sit liv i mediebranchen og sin tid på Radio 24Syv. Han kunne sagtens have inspireret mig til en karakter i Matador.

Foto: Mogens Englund.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "TV 2 opgiver at sende Det sidste ord med Lise Nørgaard"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*