Kultur- og kirkeminister Mette Bocks medieforlig har givet genlyd i historien. Flere af fortidens konger og statsmænd er positive og roser forliget for at være tilbageskuende.
Én af dem, der støtter medieforliget er Christian 4. At spare på information til undersåtterne er, set fra hans synsvinkel, en overordentlig god idé:
– Riget fattes altid penge, og her får man rigsdalere og rosenobler lige ned i prangerpungen. Hvis man nu holdt op med at afskrive og trykke forordninger og få sendt dem ud i landet, kunne jeg få min kongekrone hjem fra lånekontoret i Hamborg. Der kunne også blive råd til et par prestigebyggerier og måske endda en lille krig eller to, siger Christian den Fjerde forhåbningsfuldt.
Når det gælder privates indtog i forhold til offentlig information, er Christian den Fjerde ligeledes positiv. En mulighed, der ligger lige for, for er at lade markedsskrigere og handlende stå for nyheds- og informationsformidling. De har træningen og er gode til at oparbejde en tilhørerskare, mener kongen.
Mindre afgift på store bryllupper
Desuden ser han de budskaber, som handlende i forvejen formidler, som ren public service:
Gehejmestatsminister Ove Høeg-Guldberg, kendt fra filmen ‘En kongelig affære”, kan derimod godt se perspektiverne, og advarer imod, at borgerne får for meget oplysning og uddannelse
– Det er bestemt god kvalitet i både indhold og form. For det første kan de handlende råbe virkeligt højt. Det er vigtigt, for ellers kan de ikke overdøve hinanden. Desuden er der også kvalitet i deres indhold. Folk skal da vide, hvem der sælger de fedeste og billigste sild, eller hvor man kan købe det fineste gulvsand.
Udover nye byggerier og krige, mener Christian den Fjerde også, at nogle af de sparede penge kunne komme undersåtterne til gavn. Han overvejer blandt andet at glæde de velstående ved at mindske luksusbøder på opulente bryllupper og dekorerede karosser.
Skru tiden tilbage til 1660
Frederik 3. er også overvejende positiv, og har blandt andet bemærket forligets meget snævre flertal. Han mener ikke, at det kan sammenlignes med de fordele, der er ved rigtig enevælde, men kalder det alligevel for et hanefjed i den rigtige retning.
1700-tallets statsmænd er lidt mere forbeholdne. J. F. Struensee udtaler, at han med mindre offentlig information er bekymret for, om alle hans kabinetsordrer blev tilstrækkelig kendt.
Der er kun én eneste af de konger og statsmænd som Satyren har talt med, der er decideret imod medieforliget. Frederik 6. mener ikke, at færre midler til information og oplysning er hensigtsmæssig
Gehejmestatsminister Ove Høeg-Guldberg, kendt fra filmen ‘En kongelig affære”, kan derimod godt se perspektiverne, og advarer imod, at borgerne får for meget oplysning og uddannelse. Det vil blot føre til utilfredshed og drømmerier om ændringer i samfundet, mener han og fremhæver revolutionen i Frankrig som et grelt eksempel.
– Men jeg undrer mig meget over, at kulturministeren kun vil forsøge at skrue tiden tilbage til 1925. Hvorfor dog ikke endnu længere til for eksempel 1660 og den tidlige, friske enevælde? Det har altid været min yndlingsperiode. Her var man mere fri for fritænkere, oplysningsmænd, encyklopædister og hvad dén slags ballademagere nu ellers kalder sig, siger en forundret Høegh-Guldberg.
Vikingekongen Harald Blåtand er enig i Høegh-Guldbergs synspunkt:
-Det er altså uambitiøst. At ville nøjes med at skrue tiden under 100 år tilbage, er simpelthen slet ikke vidtgående nok, når man eksempelvis kunne få middelalderlige tilstande. Eller hvorfor ikke begynde helt forfra i oldtiden? Jeg kender en dygtig runerister, jeg kan anbefale, siger Harald og leder efter runepinden med hans navn.
Nationen behøver ikke at blive dum
Der er kun én eneste af de konger og statsmænd som Satyren har talt med, der er decideret imod medieforliget. Frederik 6. mener ikke, at færre midler til information og oplysning er hensigtsmæssigt:
– Det er noget jeg selv har tænkt en del over, siger han og retter på uniformskraven, så den står strunk i nakken
Selvom man ikke har penge, eller ikke vil bruge dem, behøver man ikke at være dum. Eller rettere: nationen behøver ikke at blive dum. Hvis I kommer igen omkring 1814, har jeg haft tid til at overveje det lidt mere, og skal nok have et mere historisk citat klar, lover Frederik 6.
Foto: wikimedia Commons
Be the first to comment on "Fortiden bakker regeringen op og støtter medieforliget"