Øvrigheden mishandler en nytårsglad kongetro borger! 4.86/5 (7)

Det er ikke ringe, hvad man efterhånden skal finde sig i fra øvrighedens side! Tatere, kæltringer, rakkere og andre anløbne omløbere har nærmest frit spil og kan forsyne sig i fåresti og fadebur, mens en lovlydig borger forfølges og mishandles.

På årets sidste nat er jeg – skrædder Christen Simmensen – blevet voldeligt overfaldet og slet behandlet af øvrighedens brutale håndlangere. Selvsagt aldeles uden grund – udelukkende fordi jeg som en underdanig undersåt vil hædre hans kongelige Majestæt. Hvis man som borger her i byen ikke længere kan følge gammel skik og brug, hvor er vi så henne?

For hvem glæder sig ikke over nytåret, og fejrer det en smule? Man får måske en tår godt øl og en lille dram. Eller et glas vin og en lille dram – en smule punch eller afbrændt vin er jo dejligt, når det er koldt udenfor. Mon ikke mange gode borgere her i staden hæver et glas for det gamle år – og for det nye, som Gud give, må bringe gode tider for handlen?

Nej, siger jeg! Det er majestætsfornærmelse at ære vor fyrste ved at baldre gamle natpotter og skårede ølkrus på naboens hoveddør

En tanke går også til søens folk, til vor kongelige Majestæt og hele det kongelige hus. Vor gode Majestæt som vi arbejdsomme og trofaste borgere omfatter med den største undersåtlige kærlighed, blandt andet fordi han ikke er så vild med adelen. Hvad er da mere nær tanke såvel som handling, på årets sidste dag, at ære vor Majestæt?

Forvorpne sjæle kunne mene, at de mange potter, som slås på dørene til nytår må være rigeligt. Nej, siger jeg! Det er majestætsfornærmelse at ære vor fyrste ved at baldre gamle natpotter og skårede ølkrus på naboens hoveddør.

En god og retskaffen impuls bør man følge, og straks tanken slog ned i mit sind, ilede jeg ud på gaden med min trofaste bøsse. Jeg nåede faktisk kun at få en sko på den ene fod – den anden måtte nøjes med en tøffel. Mange gange skød jeg op i luften til ære for Majestæten og hele det kongelige arvehus. Et festlig, stilfuld og eksklusiv salut!

Hvis vor kongelige Majestæt hørte om dette, ville han, der ellers gerne dør i sin rede, nok mene, at reden nu er overskidt af sergenter, kaptajner og soldater

Men knapt havde jeg afsluttet min højtidelige hyldest, før soldaterne, disse øvrighedens og adelens modbydelige kreaturer, kom og slæbte mig væk. Jeg nåede ikke engang at få sko på begge fødder. Men ikke nok med dét, de satte mig på træhesten og gav mig en kugle om benet – for det er selvfølgelig ikke tilladt at udtrykke sin kærlighed til vor store Majestæt! Dér sad jeg – i halvanden time! Da voldsmændene slap mig fri, kunne jeg dårligt gå vejen hjem til mit hus.

Sådan behandler man ikke lovlydige mænd! Jeg, skrædder Christen Simmensen, er borger her i byen, jeg har altid skyldt enhver sit og betalt de skatter og afgifter, som uforstående, tåbelige myndigheder lægger som et åg af jern på foretagsomme menneskers skuldre. Men med denne svinske ugerning må alt høre op!

Hvis vor kongelige Majestæt hørte om dette, ville han, der ellers gerne dør i sin rede, nok mene, at reden nu er overskidt af sergenter, kaptajner og soldater – og hvad disse forbryderiske slyngler ellers kalder sig, deroppe på Kronborg.

Må det nye år bringe skam og skændsel over dem alle!

Christen Simmensen
Skædder i Helsingør

Dette debatindlæg er udtryk for delinkventens forsimplede forargelse over øvrigheden og ikke et udtryk for Satyrens holdning.

Illustration: Joos van Craesbeeck.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Øvrigheden mishandler en nytårsglad kongetro borger!"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*