Potteskårsforurening er ude af kontrol og truer miljøet 4.64/5 (11)

Forureningen med knuste lerkar er nu så omsiggribende, at det truer miljøet. Senest er der er fundet mikrokeramik i græske floder og vandløb.

Det flyder med knuste lerkar over alt i antikkens landskaber. Langs veje, i skove, i søer og floder og på gader og stræder ligger potteskårene så tæt, at de danner regulære tæpper af skarpe skår.

Også Grækenland drukner i knuste lerkar. Det har fået en gruppe borgere i Athen til at gå i aktion.

– Der er skår overalt og det er ikke til at bevæge sig rundt uden at jokke på knuste lerkar og kopper, som ødelægger sandalernes såler og skærer slavernes fødder, så de hverken kan gå eller arbejde, siger Xantippe Cheramikneikos, som er medstifter af bevægelsen Nej til Potteskår.

Hun vil begrænse brugen af potter, vaser og kar fremstillet af brændt ler, og hun vil rense verden for de milliarder af skår, som hvert år spredes i naturen.

Mikrokeramik i flod

Hun har ved selvsyn observeret, at der nu er mikrokeramik i den lokale flod.

– Vandet i floden var forurenet med bittesmå sandkorn og fine lerpartikler, som kun kan stamme fra opløste lerkar, siger hun og tilføjer, at keramikforureningen er et globalt problem:

– Jeg har ladet mig fortælle, at i Babylon og Assyrien er forureningen så omfattende, at byerne bygges oven på regulære høje af potteskår. Blandt barbarerne er keramik blevet en del af hverdagen og selv de vilde stammer, der lever nord for kelterne udsættes for keramikkens skadelige virkninger, og det må høre op, siger Xantippe Cheramikneikos.

Hun indrømmer, at hendes køkkenslaver bruger potter og pander af keramik, og hun får både vand, vin og olie leveret i amforaer, ligesom stuen er pyntet med bemalede vaser og fint bordservice til brug for mandens symposier.

Men Xantippe Cheramikneikos mener, at man kan gøre meget. Det handler om at udvise omtanke

– Folk kan sagtens genbruge vinamforaer og vandkrukker, og her i huset skifter vi ikke sortfigursvaserne ud, blot fordi moden nu dikterer, at de skal være røde, siger hun, men hun ved godt, at det også kræver handling på bystatsniveau, hvis forureningen skal stoppes.

Indfør pant på lerkar

Hun foreslår derfor forbud og straffe for at smide knuste lerkar i naturen. Der skal indføres pant på lerkar, og der skal skabes en indsamlingsordning for ødelagt keramik.

– Vi kræver handling nu, hvis ikke fremtidens arkæologer skal ryste på hovedet af os og betegne oldtidens grækere som nogle værre svin, siger Xantippe Cheramikneikos

Men hun skal ikke regne med, at pottemagere omkring Middelhavet går med til at begrænse produktionen og indføre pantordninger.

Keramik er både billigt og nemt at fremstille, og folk vil ikke undvære det, lyder det fra de trans mediterrane keramikproducenters brancheorganisation. Her forventer man at øge produktionen i takt med at Middelhavet og Aftenlandet civiliseres.

Satyren erfarer, at der findes planer om at udvikle helt nye produkter såsom regulære byggematerialer af brændt ler, der skal revolutionere byplanlægningen flere årtusinder ud i fremtiden.

Foto: Nick Dawson, Flickr.