En gruppe astronomer med adgang til James Webb-rumteleskopet melder sig nu på banen i striden om Egtvedpigens færden i hendes liv op til døden.
Det er blevet kaldt et af arkæologiens mest betændte spørgsmål og har udløst en regulær skyttegravskrig mellem Nationalmuseet og en gruppe forskere, der har været tilknyttet Aarhus Universitet.
Nu melder en ny spiller sig på banen i spørgsmålet om Egtvedpigens liv. Det er et forskerhold under den danske afdeling af Det Europæiske Rumagentur ESA, der nu med billeder fra rummet håber at kunne give et endeligt svar på spørgsmålet.
Ved at bruge James Webb-rumteleskopet til at kigge på et nærliggende sort hul håber de nemlig at fange et spejlbillede af Jorden og Danmark fra netop de år, hvor Egtvedpigen levede.
– Teleskopet er egentlig bygget for at tage billeder af det allertidligste univers, kort sagt fra tiden lige efter Big Bang. Det svarer nemlig til at se tilbage i tiden. Det betyder, at vi venter at kunne se detaljer som personer, huse og træer helt skarpt på denne afstand, der kun er 3.398 lysår, siger astrofysiker Rumle S. Lange fra ESA til Satyren.
Sort hul i Enhjørningen
Det danske eksperiment er blevet mødt med international kritik, da det ikke var en del af den oprindelige aftale om teleskopet. Men den kritik fejer den danske astrofysiker af banen.
– Danmark har også været med til at betale for det 70 milliarder kroner dyre teleskop, og vi mener i al beskedenhed, at skatteyderne fortjener at få konkrete resultater ud af deres indsats, siger han.
Nøglen til gåden er et sort hul i stjernekonstalationen Monoceros, der også kendes som Enhjørningen. Det sorte hul er det nærmest kendte til Jorden, og ved at bruge begivenhedshorisonten på det sorte hul som spejl ventes det nye teleskop at kunne tage billeder af Jorden, som den så ud i bronzealderen.
– Afstanden er afgørende, men perfekt. Der er cirka 1700 lysår til det sorte hul, og det betyder, at vi vil kunne se Danmark for 3398 år siden, netop da Egtvedpigen levede og døde, siger Rumle S. Lange.
Kræver skyfrit vejr
Han understreger, at undersøgelsen er lidt krævende, da en række forhold skal være på plads, før undersøgelsen giver mening.
– Vi skal helst have skyfrit vejr over Danmark og området omkring Schwarzwald i Tyskland, når vi fotograferer. Desuden vil det være en stor hjælp hvis hun er udendørs, når billedet bliver taget, siger han, og understreger, at selv et billede af et fortidigt langhus, et bronzestøberi eller måske græske hoplitter ved Timmesøbjerg på Stevns vil være rigtig fine sidefund til det egentlige forskningsprojekt.
Et særligt forhold menes dog at hjælpe undersøgelsen på vej.
Egtvedpigen var ikke særlig påklædt i sin kiste. Hun manglede eksempelvis helt undertøj. Og det er en hjælp for os, da James Webb-teleskopet tager billeder i infrarød. På den måde vil Egtvedpigen altså nærmest lyse op på vores billeder, siger Rumle S. Lange.
Undersøgelsen ventes at blive lavet i løbet af foråret og sommeren, da begravelsen i Egtved netop fandt sted på denne årstid.
Foto: Northrop Grumman.
Be the first to comment on "Astronomer vil opklare betændt gåde om Egtvedpigens ophav"