Snarlig udfasning får brugen af 1000-kronesedler til at eksplodere. Nu vil folk også betale i dalere, hvider, blafferter og brudsølv. Butikker må opbevare kontantbeholdningen i skibscontainere.
– Hvor mange skillinger er det nu, der går der på en daler?
En kasseassistent råber spørgsmålet til butikschefen, som kort svarer, at det afhænger af, om det er speciedaler, kurantdaler eller rigsbankdaler. Så kommer det næste spørgsmål flyvende fra en anden kasseassistent. Han vil vide, hvor mange blafferter og søslinge, en Kong Hans hvid er værd, mens en tredje spørger, om nogen kan veksle en nobel.
Der hersker kaotiske tilstande i Meny i Otterup på Fyn. Sådan har det været siden Regeringen og Nationalbanken meldte ud, at 1000-kronesedlen udfases næste år. Det satte gang i en kædereaktion, hvor kunderne myldrede ind for at købe en æske tændstikker og betale med en 1000-kroneseddel.
– Havde kunderne bare holdt sig til 1000-kronesedlerne, så var det til at overse, men hurtigt fulgte alle mulige gamle møntenheder, fortæller butikschef Birte Witten til Satyrens udsendte.
– Vi har set mønter, som vi ikke anede eksisterede. Kunderne møder endda op med brudsølv, som de siger var gangbar betaling i vikingetiden. Vi har derfor taget knibtangen og grøntafdelingens vægt i brug for at afveje betalingen, tilføjer hun.
Hun er taknemmelig for den aftale Meny har indgået med eksperter fra Nationalmuseets Mønt- og Medaljesamling og Dansk Numismatisk Forening om numismatisk assistance til at bestemme mark, blafferter, hvider, sterlinge, dalere, ørtug, penninge (forkortet af red.)
Kassebeholdning i skibscontainer
Butikschefen tager Satyrens udsendte med ud til en topsikret skibscontainer. Den har butikken indrettet som bankboks til opbevaring af de mange mønter, de tager imod.
Ifølge loven er butikkerne nemlig forpligtede til at tage imod kontanter, og det er er blevet et rent helvede.
– Hvor det tidligere var pensionisterne, som blev udskammet for at stå og rode i pungen efter småpenge, så er det nu personalet som får skæld ud af frustrerede kunder, fordi det går for langsomt med byttepengene, og det er helt forfærdeligt, når Smadremanden handler ind, siger Birte Witten.
Hun forklarer, at butikken har indført kasselinjer til de forskellige møntenheder, men det afhjælper kun begrænset, og nu er kunderne også begyndt at betale i ikke pekuniære værdimålere.
– Forleden forsøgte en mand at betale i bagerafdelingen med ravstykker, og en anden ville betale for sine købmandsvarer med en ged. Herude er vi bekendt med at afregne i halve grise, men vi sætter grænsen ved rav og levende dyr. Det nægter vi at tage imod.
Fastholder kontaktpligt
Men det kan Meny i Otterup blive tvunget til, forklarer forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til Satyren.
– Butikker må ikke afvise kontanter, så enkelt er det. Det er ikke kundernes problem, at butikkerne finder det udfordrende, siger Christina Toftegaard Nielsen.
Hun afviser også, at butikker kan sige nej til naturalier, hvis disse i historien har fungeret som gængse betalingsmidler.
Det kommer bag på Birte Witten.
– Er det sandt? Så må vi åbne en indhegnet kasselinje til levende betalingsmidler, sukker hun og lader træt blikket søge efter et egnet sted på parkeringspladsen.
Foto: Morten Petersen, Museum Vestsjælland.
Be the first to comment on "Butikker i betalingskaos: 1000-kronesedler får følgeskab af gamle møntenheder og brudsølv"