Helt ny analysemetode kan skaffe vigtig klimadata om vejret i fortiden. Nu skal arkæologistuderende sammen med DMI undersøge, hvordan fækalier tørrer.
– Det er et af de mest spændende forskningsfelter overhovedet i arkæologien lige nu. Og derfor har vi også besluttet at omfavne den nye metode på de danske universiteter.
Sådan lyder det fra dekan Mogens Snegom fra Aarhus Universitet, der taler på vegne af alle uddannelserne i arkæologi på de danske universiteter. De er er gået sammen med DMI for at skaffe vigtig klimaviden fra fortiden.
Han taler om den nye analysemetode koprometeorologi. Den handler om at studere fortidige fækalier for at give helt nye vinkler på historien.
– Vi lader de studerende arbejde nøje med emnet. De skal med andre ord se bæ tørre under en række forskellige omstændigheder og dermed udvide vores viden på feltet, siger Mogens Snegom.
Vejret i bæen
Koprometeorologi er forskningsdisciplinen, der arbejder med at fratvinge koproliter, forstenede eller blot meget hårde fækalier, den store mængde klimaviden, som de rummer i deres brune indre.
Et pilotprojekt har blandt andet givet helt ny viden om Slaget på Grathe hede i 1157, fremhæver Mogens Snegom.
– Slaget blev det endelige punktum i den danske borgerkrig mellem Svend, Knud og Valdemar. Vores forskergruppe gennemførte studier af fækalier fundet på slagmarken, og de afprøvede eksperimentelt teknikkerne. Nu kan de fastslå, at slaget på Grathe Hede fandt sted i kraftigt regnvejr, hvor jorden blev meget blød. Det er jo en fantastisk ny viden, der kan kaste lys over det noget overraskende udfald, hvor Svend jo tabte trods en overlegen hestestyrke, siger Mogens Snegom.
Et andet hold studerende har ud fra små orme og biller indkapslet i en stadig duftende, usædvanlig stor omgang menneskelig hård mave fundet i et latrin fra 1298 konkluderet, at man dette år havde en historisk tør sommer, der dog endte med en meget våd og kølig eftersommer.
Kan forudsige lortevejr
Trods informationernes ildelugtende ophav, så er den slags information decideret guf for DMI, hvis sultne supercomputere grådigt fortærer de studerendes data og bruger dem til at lave bedre vejrudsigter i fremtiden.
Det siger forskningschef Svend Snæfell fra DMI til Satyren.
– Koprometeorologi er fantastisk, fordi det ikke bare giver detaljerede muligheder for at skaffe ny viden om vigtige historiske begivenheder. Men faktisk er det også en vigtig brik i at skaffe bedre klimadata til vores enorme datamodeller. Sådan kan fortidens puha give os bedre vejrudsigter i fremtiden og forudsige lortevejr, siger han.
Han fremhæver, hvordan man ud fra fækaliernes indhold kan sige, om de er lagt morgen, middag eller aften. Dermed kan de også bruges til at lave time-.for-time oversigter af fortidens vejr på de dage, hvor der ellers er tilgængelige bæ-prøver at få.
– Det bliver en revolution, der også kan være med til at forudsige fremtidens klimaforandringer bedre, fastslår han.
Også i udlandet ventes koprometeorologi at få stor betydning.
Blandt andet skal menneskelige efterladenskaber fundet i Egyptens ørken undersøges for endeligt at be- eller afkræfte vejret i den tid, hvor Biblen dokumentarisk beskriver de ti plager. Samtidig skal en række klassiske romerske latriner undersøges for at finde data om klimaet langs Middelhavet i årene omkring år nul.
Foto: Linda Spashett. Wikimedia.
Be the first to comment on "Koprometeorologi : Arkæologistuderende skal se bæ tørre"