Danske orlogsfolk kræver bedre arbejdsmiljø: Ikke kun svenskere faldt ved Dynekilen 4.33/5 (3)

Et stort antal  arbejdsskader og faldulykker ved angrebet på Dynekilen betyder nu, at danske orlogsfolk kræver bedre forhold, før de sendes i krig.

– Brud på kraniet. Et flækket skulderblad, og her et brækket lårben.

Bartskærer Jonas Johannson ser rundt på stuen i Søkvæsthuset og ryster på hovedet. En stadig større gruppe orlogsfolk kommer til skade som følge af faldulykker, snarere end de krigshandlinger, som de egentlig er indsat for at klare.

– Der var mange andre end svenskere, der faldt ved Dynekilen. De klipper er jo sindssygt glatte. Vi væltede rundt og slog os hårdt på klipperne, siger matros Birger Agder, der gør tjeneste ombord på skydeprammen Arca Novæ.

Han gjorde som så mange andre tjeneste under Tordenskjolds nylige raid ind i Dynekilen. Her blev en vigtig svensk forsyningsflåde delvist erobret og ødelagt.

Mens 57 blev såret, faldt 19 dansk-norske søfolk i slaget.

De glatte klipper var dog ikke led i en svensk krigslist, udtænkt af den svenske kontreadmiral Olof Strömstierna, som det ellers har forlydt. Det siger Birger Agder.

Dermed skyder han også alle spekulationer ned, der kan forklare de sæbeglatte klipper som en erstatning for at lade den svenske hjælpeflåde på stedet forsvare af store kanonbatterier.

Dynekilens glatte klipper

– Klipperne ved Dynekilen, især på øen Gedholmen, hvor en del af forsvaret lå, er naturligt meget glatte, især når der er mos på. Og alt gik fint, så længe vi var ombord på skibene. Det var, når vi gik i land, at det gik galt, siger Birger Agder og kritiserer flådeledelsen og især Tordenskjold, for ikke at sikre ordentlige arbejdsforhold.

– En ting er at gå i land på en fjendtlig bastion under beskydning. Noget andet er, at arbejdsforholdene ikke er sikret forsvarligt, så man kan udføre sin dont. Det må være et brud på arbejdsmiljøloven. Så må de give os sikkerhedssko, stilladser eller andre hjælpemidler, der kan afhjælpe situationen, siger Birger Agder.

Bartskærer Jonas Johannson frygter også, at skader som følge af fald bliver mere almindelige, efterhånden som krigen udvikler sig.

– Det er farligt at være i søetaten. Men der er ingen grund til at gøre det mere farligt, end det er, siger han.

En unavngiven repræsentant for Statsetaten for Offentligt Tilsyn med Arbejdsulykker for Børns, unge Mennesker, Søfolk og Fruentimmeres Arbeide i Fabrikker, Krigsetater og (forkortet af red.) siger til Satyren, at tilsynet nu vil udrede forløbet og undersøge problemet.

– Jeg forventer at komme med en udtalelse i sagen indenfor de næste syv til otte år, siger repræsentanten.

Illustration: Carl Neumann.